23948sdkhjf

Plan for ny Aarhus-bydel med 600 boliger lader vente på sig

Pensiondanmarks planer for Stark og Silvans grund ved Daugbjergvej centralt i Aarhus, navngivet Trælasten, står på kanten af aarhusianernes dom. 

Læs også: Fire skal bygge 500 almene boliger i Ørestads nye træbydel

Lokalplanen for det 36.000 kvm store område, hvor der er planer om godt 70.000 bæredygtighedscertificerede etagemeter til 500-600 bolig, institutioner, erhverv og meget mere, mangler et nik fra Aarhus Byråd for at blive sendt i offentlig høring. Sagen var på dagsordenen ved det seneste møde den 7. oktober, men behandlingen forud for høringen er blevet udsat til den 4. november.

Teamet bag Trælasten er bygherre PensionDanmark og rådgiverne Casa, Gehl og Briq.

Genbrugstræ, -tegl og meget mere

Under nedrivning af de gamle bygning er materialer som træplanker, tagbelægning, tegl, metal og beton blevet opgjort og bliver løbende indsamlet. Planen er at genbruge mange af byggematerialerne i det nye byggeri. 

Et eksempel er det påtænkte kvarterhuset Åens Hus med fælles terrasse og café samt multisal, fællesrum og køkken. Tanken er at anvende op mod 80 pct. genbrugte materialer i byggeriet, blandt andet ud af træ fra de eksisterende trælasthaller.

Flader ud mod Århus Å 

I lokalplanforslaget opererer man overordnet med en række karréer med hver sit særpræg syd og nord for Daugbjergvej, der gennemkrydser området øst-vest. I højden går de op til seks etager i den nordlige del og i lavere udgaver mod syd, ligesom der er skift i udformning og fremtræden. I gadeplan kommer der eksempelvis små butikker, værksteder, caféer, fælles kontorer og masser af grønt. Hertil kommer et område helliget kvarterhuset Åens Hus ud mod Århus Å. 

Overordnet skal de mange kvadratmeter fordeles med 80 pct. boliger og 20 pct. retail og erhverv. Målet er at boliger, butikker, kontorer og byrum DGNB-bæredygtighedscertificeres i kategorien Guld. 

Læs også: Casa-boss efter 100 millioners-hug: 2020 kan blive det bedste nogensinde

Desuden har Aarhus Kommune besluttet at 20 pct. af lokalplanområdets boligetageareal skal etableres som almene boliger, ligesom der reserveres areal til en daginstitution inden for området. 

Byggecenter flytter først ud i 2027 

Går alt som forventet ligger en godkendt lokalplan klar, så byggeriet kan gå i gang tidligt næste år. De første beboere kan så bydes velkommen på Trælasten i starten af 2023. Fuldt udbygget vil der være 500-600 nye boliger og cirka 14.000 kvm erhverv og handel. 

Når alt falder på plads, er planen, at byggeriet starter langs Århus Å syd for Daugbjergvej.

Som tidligere beskrevet er byggecentret Stark rykket ud af sin trælast og lokaler i den sydlige del af området og har i stedet overtaget kæden Silvans hidtidige lokaler i områdets nordlige del. Her har kæden en lejeaftale frem til 2027.

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125