23948sdkhjf

Fjord Line afskediger 140 og skifter koncernchef

Lidt færre fyringer end først varslet hos Fjord Line, hvor koncernchef Rickard Ternblom nu også træder tilbage

Fjord Line reducerer antallet af medarbejdere med yderligere 140. Dermed kommer antallet af opsagte medarbejdere op på omkring 300 siden august. Afskedigelserne sker som følge af fortsat meget lav efterspørgsel på det dansk/norske rederis ruter mellem Danmark og Norge som følge af coronapandemien.

Læs også: 700 millioner sikrer Fjord Lines videre drift i 2020

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse, hvori det også fremgår, at den hidtidige koncernchef Rickard Ternblom stopper.

- For at sikre, at Fjord Line kommer ud af krisen som et stærkt og levedygtigt selskab må der tages nye beslutninger. De indebærer desværre en ny runde afskedigelser. Ledelsen har gennemført en god dialog med fagforeninger og tillidsvalgte, udtaler bestyrelsesformand Peter Frølich i Fjord Line.

  Samtidigt har ledelsen igangsat en proces med at finde en ny koncernchef til Fjord Line. Frem til dette er på plads, vil Arne Roland være fungerende koncernchef. Han har lang ledererfaring fra blandt andet Aker og CHC Helikopter Service, fremgår det af pressemeddelelse.

Nye tider

- Nye tider kræver nye ledelsesstyrker. Pandemien har haft dramatiske konsekvenser for hele turistindustrien. Som gode ledere og ejere skal vi ikke kun håndtere krisen, vi skal også arbejde for at komme stærkere ud af den, siger Peter Frølich, og uddyber:

- Det betyder, at vi skal ruste Fjord Line til at være i front, når det gælder grønne og bæredygtige løsninger til søs, og vi skal tage del i digitaliseringen og automatiseringen af branchen. Vi imødekommer også konstant nye forventninger fra rejsende og myndigheder, som vi skal imødekomme offensivt. Bestyrelse og ejere af Fjord Line vil gøre hvad der kræves for at støtte virksomheden gennem denne krævende tid.

Læs også: 270 danske medarbejdere sendes hjem fra Fjord Line

Rickard Ternblom har aftalt med bestyrelsen at fratræde som administrerende direktør for Fjord Line. Fjord Line har haft en god udvikling i den periode, Rickard har ført virksomheden, og 2019 var det bedste år i virksomhedens historie. 

- Jeg vil takke Rickard for engagementet og den store indsats, han har lagt for dagen, og jeg ønsker ham det bedste i sin videre karriere, siger Peter Frølich.

- Det har været et privilegium at være en del af udviklingen af Fjord Line og især at samarbejde med medarbejdere, der hver dag går på arbejde med drive, ansvar, respekt og engagement. Vi skilles som venner, og jeg ønsker virksomheden alt godt i de kommende år, siger Rickard Ternblom.

Fjord Line varslede for en måned siden fyringerne. Da var tallet 200.

Læs også: Tillidsmand om Fjordline-fyringer: "Det rammer hårdt, men vi så det komme"

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.079