23948sdkhjf

ARC søger om milliard-støtte: Vil være CO2-neutral i 2025

Ved udgangen af oktober måned modtager EU's Innovationsfond en ansøgning fra ARC om midler til et fuldskala-anlæg til CO2-fangst på Amager Bakke.

Læs også: Biomasse var ulovligt opmagasineret: 30.000 tons er gået op i røg i kæmpe brand

ARC ansøger derfor om mellem 0,5-1 mia. kr. i støtte til anlægget, der fra 2025 skal kunne indfange 500.000 tons CO2 årligt. 

Det vil hjælpe København et markant stykke tættere på målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Reduktionen på 500.000 ton betyder nemlig at kommunen stort set kommer i mål og at Amager Bakke bliver CO2-neutral. 

Det svarer desuden til mere end to procent af Danmarks ambitiøse klimamålsætning frem mod 2030.

- Et projekt, som det vi søger om, ligger fuldstændig i tråd med Københavns og resten af landets klima-ambitioner. Samtidig flugter CO2-fangst med anbefalingerne fra både Paris-aftalen og FN's klimapanel. Derfor føler jeg mig sikker på, at vi med dette projekt har fat i den lange ende i forhold til den grønne omstilling regionalt, nationalt og internationalt, siger ARCs direktør Jacob H. Simonsen, og fortsætter:

Læs også: Mindst fem virksomheder kan behandle københavnsk bioaffald

- Det er derfor også glædeligt, at regeringen med sin nye grønne forskningspolitik målretter midler til mere forskning i CO2-fangst. Vi har brug for en fokuseret forskningsindsats inden for området, men vi har også brug for regeringens opbakning til projektet.

Vejen frem

Projektet forventes at kunne stå klar i 2025, hvis regeringen baner vejen med de fornødne rammevilkår. Derudover er projektet afhængigt af støtte, da det er et af de første af sin slags.

ARC ansøger derfor om mellem 0,5-1 mia. kr. i støtte hos EU's Innovationsfond. Det vil betyde, at 60 procent af udgifterne til etableringen og driften de første ti år vil være finansieret.

ARC har i forvejen hentet 30 millioner kroner i støtte fra EUDP til sit testanlæg for CO2-fangst.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.093