23948sdkhjf

Dansk vind- og soludvikler åbner landekontor i Italien

European Energy har netop fået overrakt nøglerne til et nyt kontor i Italien, nærmere betegnet i Milano.

Læs også: European Energy ansøger om etableringstilladelse af 560 MW havvind

Det nye kontor udgør det seneste skridt i European Energys strategi om at være mere fysisk tilstede i kernemarkederne. 

”Det er en stor dag for os at kunne åbne et landekontor i Italien og også et udtryk for de store muligheder, som vi ser på det italienske marked. Tidligere i år nettilsluttede vi Italiens største solcellepark til dato, og vi er pt. i gang med at bygge yderligere 20 MW i Apulien, hvor vi benytter vores seneste tracker teknologi. Jeg forventer, at vi over de kommende år kommer til at se mange flere projekter i Italien, siger Knud Erik Andersen, CEO i European Energy i en meddelelse.

European Energy har været aktiv i Italien siden 2008 og har allerede bygget flere vindprojekter i landet.

Stort potentiale for sol

Ud over vind byder Italien på mange spændende muligheder for solenergi takket være den høje indstråling.

Alessandro Migliorini, chef for European Energys italienske projekter, ser gode vækstmuligheder på det italienske marked.

- Italien er et nøglemarked for European Energy, og vi har pt. mere end 1,5 GW projekter i vores pipeline. Vi er sikre på, at European Energy kan spille en afgørende rolle i Italiens grønne omstilling og også understøtte væksten på et tidspunkt, hvor landet kæmper med at overvinde de økonomiske udfordringer ved COVID-19 epidemien, siger Alessandro Migliorini.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078