23948sdkhjf

De nominerede til Årets Leder 2020 er fundet

Den 19. november kan én af årets fem nominerede se frem til at blive kåret som Årets Leder på Ledelsens Dag, der i år for første gang nogensinde afholdes som en digital – og gratis – konference for alle Danmarks ledere og ledelsesinteresserede.

I år sætter Ledelsens Dag fokus på bæredygtig ledelse og digitalisering.

Dette kendetegner også årets nominerede, som alle er ledere, der har taget os i hånden og gået forrest – både i forhold til at fremme diversiteten på arbejdspladsen, løfte økonomien til nye højder, motivere medarbejdere, skabe nye markeder eller styrke den bæredygtige omstilling.

Blandt de fem nominerede finder vi kvindeforkæmperen Anja Monrad, Dells central- og østeuropadirektør, som i flere år har kæmpet for diversitet på ledelsesgangene og flere kvinder i it-verdenen. Hun har samtidig også været kåret blandt Danmarks 100 mest indflydelsesrige kvinder de seneste tre år.

Vi finder også Lars Fruergaard Jørgensen, CEO i Novo Nordisk. Lars Fruergaard Jørgensen er formand for klimapartnerskabet for life science og biotek og har som topchef i Novo Nordisk indført en række miljø- og klimainitiativer, herunder lanceret en miljøstrategi med cirkulær økonomi i centrum samt sikret, at Novo Nordisk opnår sit mål om at bruge udelukkende vedvarende energi i sin globale produktion i 2020.

De to lederprofiler ledsages af CEO i Stark Denmark, Britta Korre Stenholt, der som topchef i Danmarks største byggemarked har fokus på at gøre det nemmere at bygge efter bæredygtige principper og blandt andet har været med til opføre Danmarks første bæredygtige byggecenter.

Feltet indeholder også Netto-topchefen Michael Løve, der er formand for regeringens klimapartnerskab for handel, og som har gjort det nemmere for danskerne at handle mere klimavenligt, mindsket kædens plastikforbrug og indgået et landsdækkende samarbejde med madspildsappen Too Good To Go for at redde mange hundrede tons mad fra at ende i skraldespanden.

Endeligt finder man Connie Astrup-Larsen, CEO i legepladsproducenten Kompan, som de seneste 12 år har været med til at fordoble omsætningen i virksomheden samtidig med, at hun har været med til at sikre et øget fokus på genbrug og på at bygge i bæredygtige materialer.

Eksperter i ledelse skal udpege vinderen

Årets lederjury, som skal udvælge vinderen blandt de fem nominerede ledertalenter, består af syv lederprofiler, henholdsvis fire kvinder og tre mænd, som alle beskæftiger sig med ledelse fra forskellige perspektiver:

  • Bjarne Corydon, tidligere finansminister samt administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen
  • Eva Zeuthen, partner i rekrutterings- og rådgivningsfirmaet Zeuthen Storm
  • Jan Molin, associate dean og professor i ledelse ved Copenhagen Business School
  • Merete Eldrup, bestyrelsesformand i blandt andet Nykredit, Rockwool Fonden og Københavns Universitet
  • Pia Søltoft, forfatter, præst og ledelsescoach
  • Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør i Ledernes Hovedorganisation
  • Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.109