23948sdkhjf

Anders går i sin succesfulde bedstefars fodspor

Anders Høyer er sprunget ud som iværksætter og har startet virksomheden AHT – Anders Høyer Transmission A/S.

Her slår han sig op som leverandør af komponenter inden for transmissioner og kæder til industrivirksomheder i Danmark.

Fører familietraditioner videre

Selve transmissionsområdet ligger nærmest i generne hos Anders Høyer. Han er nemlig barnebarn af Svend Høyer, som i 1974 startede egen virksomhed med samme profil. Her var Anders Hoyer også aktiv.

- Jeg er fra barnsben kommet oppe hos min families firma ude i Hadsten, og har fra jeg var helt ung gået og gjort reoler rene til, til sidst, at være sælger, fortæller Anders Høyer.

I 2016 solgte familien firmaet, og i 2017 forlod Anders Høyer koncernen.

- Jeg har så brugt de sidste knap tre år på at ville investere i et firma og hjælpe med at bygge det op. Jeg havde dialog med rigtig mange, men har simpelthen ikke fundet det rigtige og tænkte; hvorfor spilde mere tid på at finde det rigtige firma, hvorfor ikke bare starte selv fra bunden? siger han.

Europæiske forhandleraftaler i hus

Som sagt så gjort – og nu er AHT – Anders Høyer Transmission en realitet.

Med sin nye virksomhed sigter Anders Høyer på at ramme et bredt udsnit af danske virksomheder, fra maskinbyggere til OEM’er.

- Vi har nogle europæiske producenter, hvor vi vil markedsføre deres navne. Så vil vi også markedsføre vores egne produkter i AHT-navnet. Det vil enten blive produceret i Sydeuropa eller Kina, fortæller Anders Høyer, der også er klar til at offentliggøre den første forhandleraftale.

- Der er en gearproducent i Modena, der hedder Rossi, som har været forhandlet i Danmark i 30 år af et andet firma. De har valgt os som deres officielle forhandler, siger han.

De første ansatte er på vej

Det nystartede firma har til huse i Århus, og samtidig er man i gang med at finde et egnet sted til lager.

Anders Høyer har hentet erfarne kræfter ind til at assistere sig i skikkelse af Carsten Jakobsen, som har mere end 20 års erfaring fra industrien. Carsten Jacobsen ejer desuden 25 procent af selskabet.

- Lige nu er vi to, Carsten og jeg, og så har vi ansat en, der starter 1/11, og en der starter 1/12, så vi bliver minimum fire inden jul, fortæller Anders Høyer.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094