23948sdkhjf

CO2-fangst: Fra ambitiøst skrivebordsprojekt til realistiske reduktioner

CO2-fangst er i den grad blevet et område med stor udvikling og politisk bevågenhed. I Dansk Affaldsforenings plan for en CO2-neutral affaldsenergisektor er CO2-fangst et af tre centrale elementer. Men vi er udfordret på pris, tidshorisont og omfang. For selvom CO2-fangst i sig selv er en kendt og afprøvet teknologi, er integrationen med energianlæg, kompression, transport og lagringen fortsat på demonstrationsplan. 

Derfor er CO2-fangst fra affaldsenergi vigtig

Vi har i Danmark forpligtet os på en vigtig og god målsætning om 70% reduktion af vores drivhusgasser inden 2030. Opfyldelsen af målet kommer til at kræve reduktioner i alle sektorer. 

I affaldssektoren bakker vi op om sortering af flere affaldstyper som et af midlerne til at nå klimamålene, og samtidig skal vi sikre, at langt flere af vores produkter designes til at kunne genanvendes eller genbruges. Her udgør plastikken et særligt problem, da den udleder fossil olie-CO2, når den energiudnyttes. 

Vi vil dog fortsat stå med en mængde affald, der er i så ringe eller skadelig en kvalitet, at vi kun kan deponere det eller energiudnytte det. Derfor ser vi som sektor ikke nogen vej udenom CO2-fangst. En vurdering vi deler med Klimarådet, der kalder CO2-fangst på affaldsenergianlæg for et ”centralt omstillingselement”.

Regeringen med dobbeltfokus på CO2-fangst 

I sidste uge præsenterede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen et nyt forskningsudspil fra regeringen, der bl.a. bød på et millionbeløb til forskning i fangst og lagring af CO2. Det glæder os naturligvis, da vi er fuldt ud klar over, at det kræver samarbejde mellem flere parter, når vi skal forløse det nødvendige reduktionspotentiale, CO2-fangst fra affaldsenergianlæg indeholder. 

Flere af landets affaldsenergianlæg er langt i deres overvejelser om at etablere CO2-fangst på deres anlæg. Hos Amager Ressource Center – som forskningsministeren selv har besøgt – har man allerede taget skridtet videre og regner med at igangsætte et pilotanlæg i 2022 efterfuldt at et fuldskalaanlæg i 2025. Det forventes, at anlægget i 2025 vil kunne indfange op imod 450.000 tons CO2 fra røgen, der kommer ud af skorstenen. Pilotanlægget på Amager har modtaget 30 mio. kr. i EUDP-støtte. Et fuldskalaanlæg vil kræve endnu større investeringer. 

Da klimaminister Dan Jørgensen i sidste uge præsenterede regeringens klimaprogram, der viser vejen til de 70% i 2030, dukkede CO2-fangst igen op som et afgørende element. I Dansk Affaldsforening er vi glade for, at regeringen ad to omgange nu også anerkender, at CO2-fangst på affaldsenergianlæg bliver et vigtigt grønt redskab. 

Stabile rammer er nødvendige

Imidlertid skal man huske, at størrelsen på investeringer i CO2-fangst og lagring indebærer en lang afskrivningshorisont, som nødvendiggør stabile rammevilkår, før anlæggene tør træffe beslutningen. Så længe der er usikkerhed om, hvorvidt fremtiden byder på konkurrenceudsættelse, tvivl om finansieringsvilkår og om eventuel privatisering af anlæggene, vil de respektive ejerkommuner naturligvis være tilbageholdende med at lancere store nye – og omkostningstunge – initiativer. 

Samtidig er det vigtigt at sige, at CO2-fangst ikke må blive en sovepude. Vi kan gøre langt mere i affaldssektoren. Først og fremmest skal CO2-synderen plastik designes til genanvendelse og genbrug, også af hensyn til havmiljøet og naturen. Det haster, og derfor er det også glædeligt, at regeringen nu også lægger op til at øremærke penge til netop at forske i at sikre mere og bedre genanvendelse og genbrug af vores plastikaffald. 
Vi er i den kommunale affaldssektor klar til at komme i arbejdstøjet og glæder os over, at staten nu rækker hånden ud til at samarbejde om etableringen af CO2-fangst på affaldsenergianlæggene. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094