23948sdkhjf

Aldi omstrukturerer for at samle op på milliardminus

Det er ingen hemmelighed, at Aldi i Danmark har været en solid underskudsforretning med et minus på næsten 2,5 mia. kr. de seneste ti regnskabsår. 

Det fører nu til en tilpasning af organisationen. Konkret fyres der 22 administrative medarbejdere, mens direktionen udvides. De fyrede medarbejdere hører til regionskontoret i Haverslev i Nordjylland, som nu lukker - deraf afskedigelserne. Det skriver Finans.

- At lukke vores regionskontor i Haverslev har været en svær men nødvendig beslutning for at sikre os overskud på bundlinjen igen, og direktionen tror fuldt og fast på, at det er det rigtige, fremtidssikrede setup, skriver Finn Tang, adm. direktør i Aldi Danmark, i en mail til Finans.

Aldi Danmark har igennem en årrække fået adskillige kapitalindsprøjtninger fra moderselskabet Aldi Nord for at dække de underskud, der har været i den danske afdeling.

Aldi Danmark er i gang med en turnaround-strategi for at vende udviklingen. Blandt andet er butiksnettet med cirka 180 butikker blevet gennemgået med lukning af nogle butikker, åbning af andre og renovering af de eksisterende lokaler til følge.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094