23948sdkhjf

Stor landinspektør udvider partnerkredsen til 42

LE34 optager otte nye talenter i partnerkredsen, så der nu er 42 partnere i landinspektørvirksomheden. 

Læs også: Dansk landinspektør starter svensk ekspansion

De nye partnere er ifølge LE34 valgt ud fra deres høje faglighed og evne til at rådgive kunder, lede komplekse projekter og tænke nyt, og de skal fremover være med til at sætte standarden i firmaet. 

– Vi har i LE34 brug for en dyb faglighed og dygtige ledere. Udnævnelsen af vores nye partnere er med til at værne om de dyder og ydelser, som har gjort LE34 til markedsledende i Danmark samt sikre udviklingen – både på den korte og den lange, siger Kenneth Norre, adm. direktør i LE34, i en pressemeddelelse. 

De otte nye partnere i LE34 

Andreas Hodal er landinspektør og afdelingsleder i LE34 København og specialiseret inden for tekniske og digitale opgaver for forsyningssektoren med fokus på udvikling og modernisering af branchen. 

Henrik Kjær er landinspektør og afdelingsleder i LE34 København og en af branchens førende eksperter i forbindelse med due diligence ved køb og salg af fast ejendom. 

Jes Juhl Jørgensen er landinspektør hos LE34 i Aalborg og Dronninglund og specialist i jordfordelingsopgaver inden for landbruget. 

Johnni Føns Jensen er landinspektør i LE34 Aalborg og specialiseret i ejendomsrådgivning. 

Jon Vestergaard Jacobsen er landinspektør i LE34 København og specialiseret i ejendomsrådgivning. 

Kim Verup er master i geoinformatik og afdelingsleder i LE34 Forsyning. Han er specialiseret inden for systemarkitektur, digitaliserings- og rådgivningsopgaver for forsyningssektoren med fokus på udvikling og innovationsmuligheder til branchen. 

Peter Nielsen er landinspektør i LE34 Aarhus og specialiseret i ejendomsrådgivning. 

Rune Wøhlk er landinspektør i LE34 København og specialiseret i ejendomsrådgivning.

Læs mere om: LE34
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.109