23948sdkhjf

Mads Nipper: - Jeg kunne ikke sige nej til muligheden

Fra pumper til vindmølleprojekter. Efter seks år som topchef i pumpekoncernen kunne Mads Nipper onsdag eftermiddag afsløre, at han tiltræder som CEO hos energiselskabet Ørsted til nytår.

Læs også: Mens stor fyringsrunde ruller: Grundfos skal ansætte 200 i nyt fokusområde

For Mads Nipper har det været en meget svær beslutning.

Blå bog: Mads Nipper (54 år)

Uddannet cand. merc i International Business fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1991.

Tidligere stillinger:

2014-2020: Adm. direktør og koncern i Grundfos

1991-2014: Lego, senest som Chief Marketing Officer og Executive Vice President samt medlem af Management Board.

Mads Nipper er derudover næstformand i bestyrelsen i Dansk Industri, næstformand i Danish Crown og medlem af Axcels Advisory Board. Han har desuden tidligere siddet i bestyrelsen i Bang & Olufsen, Tulip og Stokke A/S.

Kilde: Ørsted

- Grundfos er enestående virksomhed. De sidste seks år har været en fantastisk rejse for mig. Jeg har nydt hvert sekund, og jeg er stolt af de ting, vi har nået sammen. Men Ørsted var en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, siger Mads Nipper om jobskiftet i en pressemeddelelse.

Han er glad for den stand, som Grundfos er i, når han drager videre.

- Grundfos har en stærk økonomi, en stærk kultur skabt af dedikerede medarbejdere og stærke værdier. Samlet set udgør det et meget solidt fundament for fremtiden og for at levere løsninger på verdens vand- og klimaproblemer.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125