23948sdkhjf

Color Line vil nedlægge 300 stillinger

Det kommer til at tage tid at genåbne samfundene efter corona-pandemien, og derfor skal Color Line nu ud og finde besparelser for 300 mio. norske kroner. 

Læs også: Forsea fyrer hver syvende

Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

De mange millioner skal findes igennem det, som Color Line kalder for en "helhedsplan". Det indebærer blandt andet, at arbejdspladser svarende til 300 årsværk på land og på skibene vil blive nedlagt.

Dertil kommer en række andre besparelser på driftsomkostningerne. De skal blandt andet findes ved at udnytte de investeringer i ny og digital teknologi, som rederiet har gennemført i de senere år. 

- Planerne vil sikre arbejdspladser og fremtidig lønsomhed, siger Color Lines koncernchef Trond Kleivdal i pressemeddelelsen. 

Han tilføjer, at Color Line så vidt muligt vil benytte sig af frivillige fratrædelser. Der er ikke detaljer om, hvorvidt særlige ruter står for skud. 

Som Søfart tidligere har skrevet, har sommeren været en tynd kop the for mange færgerederier med udenrigsruter i programmet. Det har fået Scandlines til at lufte risikoen for, at der er en fyringsrunde undervejs.

Læs mere: Scandlines forudser fyringer efter passagernedgang

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094