23948sdkhjf

15 lande står for skud: Konsortium skal rådgive udlandet om dansk fjernvarme- og køling

Et konsortium anført af Rambøll har indgået en rammeaftale med Energistyrelsen om at levere ekspertviden til Energistyrelsens partnerlande. 

Læs også: Aalborg får et af verdens største energilagre

Konsortiet består af Rambøll, Niras og DNV GL og skal bidrage med ekspertise inden for fjernvarme og -køling, herunder bl.a. energikortlægning, prognoser og analyse af varme- og kølebehov og -forsyning på nationalt, regionalt og kommunalt niveau samt udarbejdelse af kommunale og regionale varmeplaner.

- Jeg er glad for, at Energistyrelsen anerkender vores førende rolle inden for fjernvarme og -køling og det potentiale, det har i forhold til at gøre verdens energisystemer grønnere, siger Business Development Director Jens Ole Hansen fra Rambøll.

Konsortiet skal yde specialistbistand, når det kræves, for at sikre, at de implementerende parter i Energistyrelsens partnerlande har adgang til den relevante viden og kunnen og kan drage fordel af international knowhow. 

Komplementerer hinanden

Konsortiets parter komplementerer hinanden i forhold til teknisk kunnen og ekspertise. Ved at samle kræfterne, kan de tilbyde Energistyrelsen et stort internationalt netværk af lokalkontorer i hele verden og anerkendt ekspertise på dette område.

Læs også: Rambøll melder sig under brint-fanerne hos Tejs

- Med lokal Rambøll-repræsentation i mange lande har vi adgang til lokal viden gennem nationale rådgivere i hvert land, hvilket vil sætte os i stand til at mobilisere tekniske eksperter til stort set enhver opgave, der måtte komme i forbindelse med Energistyrelsens internationale programmer og projekter, siger projektleder Isidore McCormack fra Rambøll. 

Aftalens varighed er 3 år, og den forventede værdi er 11 millioner kr.

15 partnerlande

Energistyrelsen har i øjeblikket programmer og projekter i 15 lande med det formål at fremme og integrere vedvarende energi og energieffektivitet og dermed reducere CO2-emissionerne.

Dette gøres ved at yde teknisk assistance i kombination med politisk dialog.

Programmerne og projekterne bygger kapacitet op hos partnerlandene, så de kan give kvalificeret input til national energi- og klimapolitik, strategier og planer i landene, der lige nu omfatter Kina, Vietnam, Mexico, Sydafrika, Ukraine, Tyrkiet, Indonesien, Etiopien, Indien, Ægypten, Tyskland, Storbritannien, USA, Holland og Sydkorea.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094