23948sdkhjf

Regulering af solceller skal have et serviceeftersyn

Dette indlæg er skrevet af Flemming Vejby Kristensen fra Dansk Solcelleforening.

Der er brug for at 10-doble antallet af solceller i det danske energisystem frem til 2030, hvis et grønt energisystem med 100 procent vedvarende energi skal have den mest effektive balance mellem vindmøller og solceller.

Dansk Solcelleforening tilslutter sig anbefalingen fra Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning, der forventer en fordobling af elforbruget baseret på vedvarende energi primært fra sol og vind frem mod 2030, hvis klimamålene skal kunne indfries.  

Det er nemlig en forudsætning for at kunne dække det langt større behov for el, når opvarmning med olie og naturgas skal erstattes af eldrevne varmepumper, og elbiler skal ud på vejene i stedet for benzin- og dieselbiler. Solceller levnes desværre ikke ret megen opmærksomhed i den klimapolitiske aftale, som et bredt flertal i Folketinget har indgået.

Det er ærgerligt, for der er et stort potentiale for omkostningseffektive CO2-reduktioner, hvis politikerne benytter aftalen som afsæt for et grundigt serviceeftersyn af de love, regler og administrative bestemmelser, der i dag udgør meget snærende rammer for udbygningen med solceller. Derfor har foreningen opfordret Folketingets partier til at tage fat på denne opgave så hurtigt som muligt.

De snærende bånd rammer stort set alle former for solcelleanlæg. De store markanlæg, der i dag kan etableres med meget begrænset offentlig støtte, støder på uhensigtsmæssige regler for jordbeskatning, ligesom indfødningstariffer, kommunal planlægning og projekter for lokal netudbygning mange steder udgør væsentlige barrierer for projektudviklere. Solcelleforeningen anbefaler at udnytte ønsket om at udtage lavbundsjorde fra normal landbrugsdrift til at identificere de steder, hvor der med størst fordel kan etableres solcelleparker.

Eksisterende og kommende bygninger udgør et andet væsentligt potentiale for solceller. Det er i mange tilfælde ikke dyrere at producere strøm på bygningerne, hvis strømmen anvendes lokalt. Integrerede solceller sparer også udgifter til bygningsmaterialer, og det gør den slags projekter endnu mere bæredygtige med endnu større CO2-reduktion. Og så foregår den grønne elproduktion, hvor der er det største elforbrug. 

Kommuner og erhvervsvirksomheder har meget store arealer, hvor solceller kan producere el på de tidspunkter, hvor elforbruget i bygningerne er størst. Men bureaukratiske regler om særskilte selskabsdannelser og ekstra betaling for egetforbrug i bygningen er med til at gøre denne type projekter komplicerede og dyrere end nødvendigt.

I boligsektoren er der siden 2012 gennemført flere forringelser af vilkårene for opsætning af solceller. Det har gjort det sværere for borgere i byerne at bidrage aktivt til den grønne omstilling, selv om solcelleprojekter i boligejendomme med fordel kan kombineres med lokale batterier. Den type projekter vil gøre forbrugernes elindkøb mere fleksibelt og dermed aflaste behovet for dyr udbygning af elnettet.

Solceller kan også spille en positiv rolle i den omfattende konvertering af olie- og naturgasfyr til eldrevne varmepumper, fordi solceller med batteri kan dække en væsentlig del af elforbruget til den grønne varme. Politikerne har i den klimapolitiske aftale besluttet at reducere elvarmeafgiften til EU’s minimumssats på 0,8 øre/kWh. Nu mangler de så at give også energibevidste forbrugere et ekstra godt incitament til at skrotte olie- og naturgasfyr ved at tilbyde elvarmerabatten til hele det elforbrug, som varmepumpen bruger til rumvarme og varmt brugsvand. I dag er det alene et årligt elforbrug på mere end 4.000 kWh, der får gavn af denne rabat.

Kommenter på artiklen (3)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.11