23948sdkhjf

Dagrofa investerer millioner i Let-Køb-kæden

Et moderne og ensrettet visuelt udtryk med rene linjer og design. Det er det, et helt nyt logo skal bidrage med i Let-Køb-butikker landet over, som i løbet af sensommeren skifter sin visuelle identitet ud.

Det sker som følge af en større millioninvestering, som Dagrofa nu har iværksat for den ene af sine i alt fire købmandskæder, oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse.

- Dagrofa investerer nu flere millioner i Let-Køb-kæden, fordi vi tror på de små købmænd, som gør en stor forskel for lokalsamfundet. Det nye layout er med til at binde vores kæde sammen, således at den fremstår som en moderniseret kæde med frie købmænd, der er tættere på kundens hverdag, siger Richo Boss, kædedirektør i SPAR, Min Købmand og Let-Køb, i pressemeddelelsen.

I 2019 gik kæden fra at have 101 til 106 butikker landet over.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078