23948sdkhjf

Trods corona: GPV lander rekordgodt kvartal

Et mindre dyk i omsætningen, men til gengæld et ordentligt hop i driftsresultatet.

Læs også: Trods corona: GPV laver bedste første kvartal nogensinde

Det er realiteterne i det regnskab for andet kvartal og første halvår af 2020, som elektronikgiganten GPV har aflagt fredag formiddag.

I andet kvartal steg driftsresultatet (EBITDA) 48 procent til et rekordniveau på 62 millioner kroner, fremgår det af regnskabet.

Dermed nåede GPVs nettoresultat for det samlede første halvår af 2020 108 millioner kroner mod DKK 88 millioner kroner i samme periode sidste år.

Det svarer til en stigning på knap 23 procent mellem 1. halvår 2019 og 2020.

Læs også: I spidsen for milliardforretning: GPVs topchef fylder rundt

Lille dyk på toplinjen

Til gengæld er toplinjen er faldet en smule på grund af den trykkede stemning på det globale marked.

Men alt i alt er regnskabet godkendt, lyder det fra den administrerende direktør.

- Udviklingen i 1. halvår 2020 og særligt i 2. kvartal har skabt usikkerhed i den globale økonomi, og det har skabt udfordringer for de fleste virksomheder. Vi har oplevet en mindre nedgang i omsætningen på 5 procent i forhold til samme periode året før, og det anser vi som tilfredsstillende under de givne forhold, siger administrerende direktør i GPV Bo Lybæk.

Og at det ikke er gået værre, tilskriver direktøren en god variation i kundesegmentet.

Læs også: Nåede mål tre år før tid: GPV har sat sig nyt milliardmål

- Det, der har hjulpet os gennem krisen, er kombinationen af bredden i vores kunders forretningsområder og vores utroligt fleksible organisation. Det har gjort, at vi har kunnet allokere vores ressourcer til forretningssegmenter, der har været mindst påvirket af krisen, eller som endda har oplevet vækst.

Enkelte af GPV’s fabrikker har i kortere perioder helt eller delvist stået stille på grund af nedlukningen i Kina eller restriktioner pålagt i andre lande.

Ingen af GPV’s medarbejdere har været smittet med coronavirus, og dermed har elektronikproducenten kunnet opretholde høj aktivitet under krisen, siger han.

Læs mere om: GPV
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094