23948sdkhjf

Radarproducent har trukket alt til Danmark: Hyrer 20 pct. flere på ét år

Radarproducenten Weibel Scientific har netop præsenteret et rekordgodt årsregnskab, der også viser en massiv vækst på antallet af nye medarbejere. 

Således har 31 skrevet under på en ansættelseskontrakt fra Weibel Scientific i løbet af regnskabsåret 2019/20. Det bringer antallet af ansatte fra 152 til 183.

Fordobling på fem år

Kurven har generelt været stærkt opadgåenede netop på antallet af nyansatte siden 2015/16, hvor antallet af ansatte var 96. Dermed har Weibel Scientific næsten fordoblet medarbejderstaben på fem år. 

Det fremgår af virksomhedens regnskab, som er blevet offentliggjort på CVR-registeret. 

I følge Weibel Scientific handler massehyringerne om, at de har taget deres produktion hjem. 

- Weibel Scientific har med stor succes insourcet al udvikling og produktion, og den solide vækst har resulteret i en stigning i antal medarbejdere på 60 procent i løbet af de seneste to år, så virksomheden nu beskæftiger 183 medarbejdere. Langt størstedelen har base på hovedkontoret i Allerød, og mange nyansatte er udviklingsingeniører som led i at udnytte et teknologisk forspring på milliardmarkedet for operationelle radarer, fremgår det i en pressemeddelelse fra Weibels ledelse.

Fakta

  • Weibel eksporterer 98 procent af produktionen til udlandet og har leveret næsten 5.000 radarer til flere end 40 lande, siden virksomheden blev stiftet i 1977.
  • Væksten i omsætning dette regnskabsår er særligt drevet af større ordrer fra Danmarks allierede i Europa og USA, og ordrebogen er fyldt op for de kommende år.
Weibel Scientific A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 187,5 157,1
EBITDA 69,3 63,6
Resultat før skat 54,1 54,3
Årets resultat 40,8 40,4
Balancesum 503,1 413,6
Egenkapital 330,1 318,9
Antal ansatte 183 152
Regnskabsåret blev afsluttet 30. april 2020.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.093