23948sdkhjf

Kirkbi henter CFO i Maersk Drilling

Jesper Ridder Olsen er ny chief financial officer hos Kirkbi. Han tiltræder stillingen i begyndelsen af 2021 efter afvikling af sit nuværende ansvar som CFO for Maersk Drilling.

Læs også: Populære legeklodser sender guldregn over Lego-familien

Udover sin rolle som CFO i Maersk Drilling har Jesper Ridder Olsen mange års erfaring med at arbejde som revisionspartner og rådgiver for nogle af de største virksomheder og familieejede virksomheder i Danmark.

Søren Thorup Sørensen, CEO, Kirkbi, siger:

- Jeg er glad for at byde Jesper Ridder Olsen velkommen til Kirkbi, hvor han vil spille en vigtig rolle i eksekveringen af den ambitiøse, langsigtede strategi, der understøtter det langsigtede familieejerskab. Jesper har solid finansiel erfaring og værdifuld viden om familieejerskab, og jeg ser frem til at samarbejde med Jesper om at levere på vores strategi.

Jesper Ridder Olsen siger:

- Jeg er glad for at blive en del af Kirkbi og et team, der kontinuerligt søger at skabe positiv udvikling gennem ansvarligt ejerskab og investeringer. Kirkbi er en unik virksomhed, der søger at sikre et langsigtet og bæredygtigt familieejerskab, og jeg ser meget frem til at bidrage til selskabets fortsatte udvikling og succes.

Jesper Ridder Olsen efterfølger Kurt Carstensen, der tiltrådte som CFO i Kirkbi i 2011, og efter ni år i denne rolle tiltræder han en ny position som senior finansiel rådgiver i Kirkbi-koncernen.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125