23948sdkhjf

Ny, stor spiller på markedet for æg

Fra i dag kan den danske detailhandel og foodservicesektor vælge en ny leverandør i kategorien æg og ægprodukter.

Sveriges største virksomhed i ægbranchen, Stjärnägg, og det danske ægpakkeri Dueholm har sammen stiftet selskabet Stjerneæg A/S, oplyser Dueholm i en pressemeddelelse.

Det nye selskab kan over hele Danmark levere et fuldt sortiment af skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg samt et bredt udvalg af ægprodukter - eksempelvis kogte æg uden skal, pasteuriserede æg og røræg.

Stjerneæg kan både levere under eget brand og som private label, hedder det i pressemeddelelsen.

- Vi tilbyder et alternativ til de nuværende store spillere på det danske marked for æg og ægprodukter. Vi går efter faste samarbejdspartnere, som vil være med til at udvikle ægkategorien sammen med os, siger Rolf Poulsen, der er en del af familien bag Dueholm og administrerende direktør i Stjerneæg.

Det nye samarbejde ændrer ikke ved de to partneres nuværende forretningsmodeller og profiler. Dueholm vil således fortsat være leverandør af økologiske æg til det danske marked.

.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.079