23948sdkhjf

Fyret NTG-direktør i job igen

Mikkel Fruergaard, 42 år, tiltræder den 1. august 2020 som adm. direktør for Danmarks førende virksomhed inden for køb og salg af brugt elektronik, Blue City A/S.

Mikkel Fruergaard var i perioden 2016-20 adm. direktør i den hurtigt voksende transportvirksomhed NTG A/S, der i hans periode øgede omsætningen fra 1,7 til 5,3 milliarder kroner og overskuddet fra 60 til 207 millioner kroner.

I samme periode steg antallet af medarbejdere – bl.a. via opkøb i ind- og udland – fra ca. 500 til 1.600.

Kommer fra shipping

Mikkel Fruergaard er shippinguddannet fra A.P. Møller-Mærsk i 2001 og har blandt andet en MBA-grad fra IMD Business School i Lausanne i Schweiz og bestyrelsesuddannelse gennem Board Assure.

Mikkel Fruergaard kommer til Blue City på et tidspunkt, hvor selskabet står over for yderligere udvikling og en årlig vækst på henved 50 procent.

Han afløser en af grundlæggerne af virksomheden, Søren Heilmann, der indtræder i bestyrelsen og fremover skal arbejde med forretnings- og produktudvikling i Blue City. Heilmann har stået ”på broen” siden starten i 2014 og er manden bag Blue Citys omsætningsstigning fra 12 mio. kr. i 2015 til forventeligt 200 mio. kr. i 2020.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094