23948sdkhjf

Trods corona: GPV laver bedste første kvartal nogensinde

Den danske elektronikgigant GPV er kommet tilfredsstillende gennem 1. kvartal 2020 trods den verdensomspændende coronakrise.

Læs også: Trods corona: GPV lander rekordgodt kvartal

Sammenlignet med samme kvartal sidste år viser toplinjen en svag tilbagegang, mens bundlinjen omvendt er steget marginalt.

Sådan lyder det i den regnskabsmeddelelse, koncernen netop har sendt ud i forbindelse med regnskabet for 1. kvartal af 2020.

Omsætningen i første kvartal 2020 blev 679 millioner kroner mod 718 millioner kroner i 1. kvartal sidste år. Det svarer til et fald på seks procent.

Til gengæld har indtjeningen (EBITDA) i samme periode vist en mindre stigning til 46 millioner kroner, og det er det bedste resultat for et 1. kvartal nogensinde.

Læs også: I spidsen for milliardforretning: GPVs topchef fylder rundt

- Da vi startede det nye år, var vi klar over, at 2020 ville tegne sig anderledes end de foregående år. Den globale økonomi har haft vækst i en lang årrække, og der var meget, der pegede på, at kurven var på vej til at knække. Det har den så sandelig også gjort, men af grunde, som vi ikke kendte omfanget af i starten af januar, siger CEO Bo Lybæk fra GPV og fortsætter:

- Efter 1. kvartal er vi blevet en del klogere på krisens omfang og dybde, og vi har foreløbig klaret os godt igennem første kapitel af krisen. Vi har fået taget en mindre top af omsætningen, men vi har blandt andet på grund af god omkostningsstyring bevaret en stabil bundlinje og et højt cash flow.

Fabrik i Kina var lukket  
GPV har i dag 13 fabrikker i Danmark, Schweiz, Kina, Thailand, Sri Lanka, Slovakiet, Østrig Tyskland og Mexico.

På alle fabrikker er der indført omfattende sikkerhedsforanstaltninger efter europæiske normer, så alle bl.a. kan holde to meters afstand. I Kina har fabrikken været lukket ned som følge af coronasituationen i en stor del af februar og ind i marts, mens fabrikken i Schweiz, der ligger tæt på den italienske grænse, også kortvarigt har været ramt af krisen.

Læs også: Nåede mål tre år før tid: GPV har sat sig nyt milliardmål

I marts og april har fabrikken i Sri Lanka i en kortere periode været ramt af nedlukning, men aktuelt producerer alle fabrikker.

- Vi har fulgt situationen særdeles tæt og har sørget for grundig information både internt og eksternt. Alle vores kunder har ugentligt fået information med status for vores 13 fabrikker, og fabrikkerne i Kina, Schweiz og Sri Lanka har i perioder været markeret med enten gult eller rødt. I de seneste uger har alt glædeligvis lyst grønt, fortsætter Bo Lybæk.

Suspenderede forventninger
Bo Lybæk siger, at GPV har et godt overblik over aktivitetsniveauet i 2. og 3. kvartal, men situationen kan stadig hurtigt ændre sig, og det er endnu for tidligt at sige noget præcist om 4. kvartal og dermed om forventningen til hele 2020.

Derfor er de hidtidige forventninger til hele året, der lød på en omsætning på 2,8 milliarder kroner og en indtjening (EBITDA) i intervallet 210-240 millioner kroner, foreløbig suspenderet:

- Vi har et fornuftigt overblik over coronakrisen, men det er for tidligt at sætte tal på den efterspørgselskrise, der venter forude. Men vi følger naturligvis situationen nøje og er klar til at reagere hurtigt og præcist, fortsætter han.

Læs mere om: GPV
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.36