23948sdkhjf

Efter Corona-krisen er fremtiden grøn

For at øge hastigheden på den grønne omstilling har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med tilskud fra EU igangsat projektet Grøn Cirkulær Omstilling
Mens de fleste af os er optaget af at få hverdagen til at hænge sammen, har EU fremlagt en ny omfattende cirkulær handlingsplan. Handlingsplanen er den mest ambitiøse plan for, hvordan vi kommer til at ændre vores produktion, som EU er kommet med indtil videre.

I fremtiden skal produkter holde længere, kunne skilles ad og repareres, være fri for uhensigtsmæssige stoffer og være pakket ind i genanvendeligt emballage. Der vil komme krav til, at mange produkter skal indeholde genanvendt materiale og kunne genanvendes. Handlingsplanen er især fokuseret på plast, elektronik, tekstiler og byggematerialer, men det er svært at forestille sig nogen brancher, der ikke bliver påvirket.

Mange virksomheder vil skulle ændre i deres produkter og deres processer. Fordelen ved, at EU presser på, er dels at de samme regler kommer til at gælde nogenlunde for alle. Dels er de fleste produkter bundet sammen i værdikæder og det er derfor en fordel hvis alle led i leverandørkæder trækker i den samme retning.

For at øge hastigheden på den grønne omstilling har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med tilskud fra EU igangsat projektet Grøn Cirkulær Omstilling. Grøn Cirkulær Omstilling skal på tværs af industrier hjælpe over 450 små og mellemstore virksomheder med at udvikle deres forretning i en mere bæredygtig retning. Virksomhederne kan få individuel rådgivning og muligheden for at deltage i samarbejdsprojekter med andre virksomheder. red

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.172