23948sdkhjf

Bølgeenergisystemet Wavestar vil passe perfekt til Energiøen

Dette indlæg er skrevet af Anders Schmidt Kristensen, Civilingeniør, Lektor, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet, Esbjerg.

Anskuelser og holdninger står derfor for hans regning. 

Wavestar har vist holdbarhed og driftssikkerhed gennem talrige projekter de seneste 20 år. Tiden er inde til at teste bølgeenergisystemet i forbindelse med visionen om at etablere en Energiø i Nordsøen.

Læs også: Wavepiston kan skimte omsætning og indtægt i horisonten

Bag projektet omkring Wavestar er opfinderen Niels Arpe Hansen, som igennem de seneste 20 år har kørt flere projekter i samarbejde med bl.a. Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg. Igennem en årrække har et halvskalaanlæg produceret energi i Hanstholm, hvor et forsknings- og testanlæg af Wavestar har været ved indsejlingen til Hanstholm Havn. Anlægget har kørt i mere en 15.000 timer uden nedbrud under vejrforhold ofte forekommende i Nordsøen.

Wavestar har vist sig meget egnet til placering i forbindelse med havneanlæg, og det vil derfor være oplagt at indtænke Wavestar i Energiøen. Anlægget kan således placeres som bølgebryder ved indsejlingen til Energiøens havneanlæg samt virke som bølgebryder langs udsatte steder. Med umiddelbar adgang til Energiøens infrastruktur samt forankring og fundering vil omkostningen ved etableringen af disse Wavestaranlæg ved moler og udsatte områder kunne reduceres betydeligt og derfor gøre Wavestar konkurrencedygtig med vindenergi.

Energiudtaget fra Wavestar anvender et hydraulisk PTO som er en velkendt og robust teknologi samt velegnet til at optimere energiudtaget ved meget forskelligartede vejrsystemer samt lagre energi i tryktanke. Det betyder, at bølgeanlægget kan fordele energiproduktionen mere balanceret i tilknytning til vindmøller og solceller – og derved give en mere stabil energiproduktion.

Wavestar kan således med fordel udføres i armeret beton i hovedelementerne af strukturen, som samtidigt eventuelt kan designes som bølgevægge ”seawalls” som kendes fra strandpromenader og i nyere tid bliver brugt som kystsikring. Man slår således to fluer med et smæk ved at designe et kystsikringssystem med et integreret bølgeenergisystem i form af Wavestar. Wavestar er særligt egnet til denne indbygning, da systemet har et hydrauliskeffektudtag, indbygget stormsikring, få bevægelige dele samt en stationær forankring/fundering.

Wavestar tilbyder en unik chance for at kombinere alle vedvarende energisystemer i en fælles infrastruktur samt tilbyder energilagring af bølgeenergien via en kendt teknologi, som kan tunes præcist til varierende vejrsystemer og endelig virke som et kombineret bølgebryder- og kystsikringssystem på Energiøen. Herved reduceres COE betragteligt for de tiltænkte vedvarende energisystemer på Energiøen. Wavestar vil kunne give Energiøen et dynamisk udtryk ved harmonisk at bevæge sig med bølgerne og samtidig producere ren energi.

Fra ”Wavestar Energy Production Outlook” af Frigaard, P., m.fl.

  • 2009 to 2013 (September 2009 to September 2013): “Wavestar Hanstholm Machine”. Open sea trial in the North Sea with 4 years of continuous operation. Grid connected device with 2 floats, Ø5m. Hydraulic PTO and individual generator systems [7-10].
  • 2012-2016 (ongoing): “Wavestar Aalborg Wave Basin Linear Actuator Device”. Wave basin tests at Aalborg University, device with 1 to 5 floats Ø25cm. Detailed tests regarding extreme forces, control strategies and power output in small waves. Magnetic PTO with linear electrical actuators and real time control. [6, 11-13]
  • 2013-2016 (ongoing): “Wavestar PTO Test bench”. Dry test of a full scale digital hydraulic PTO system at Aalborg Univer-sity. Real time control with a hydraulic cylinder which simulates the motion of a single float. Size for use with a single Ø5m float. See [11] and [14] for a list of new references.

Kommenter på artiklen (3)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.156