23948sdkhjf

I spidsen for milliardforretning: GPVs topchef fylder rundt

Topchefen i GPV International Bo Lybæk fylder 60 år søndag den 12. april 2020.

Læs også: Trods corona: GPV lander rekordgodt kvartal

Siden 1996 har han fungeret som CEO i flere internationale virksomheder, heraf de seneste 12 år som koncernchef i GPV International A/S, en af Danmarks største producenter af elektronik- og elektromekaniske produkter med en årlig omsætning på 2,8 milliarder kroner, 4.000 ansatte og produktionsfaciliteter i ni lande fordelt på Europa, Asien og Amerika.

Bo Lybæk er oprindeligt uddannet civilingeniør ved Aalborg Universitet i 1986, fulgt op af flere internationale uddannelser blandt andet en MBA fra Universität St. Gallen i Schweiz.

Op- og nedture
Kort efter Bo Lybæks ansættelse i GPV 2008 ramte finanskrisen, og i juni 2009 overtog bankerne virksomheden efter en betalingsstandsning. Bo Lybæk fik dog sammen med den øvrige ledelse foretaget en succesfuld turnaround, og i 2016 købte det danske industrikonglomerat Schouw & Co. virksomheden for 400 millioner kroner.

Siden er omsætningen mere end tredoblet blandt andet qua et opkøb af den schweiziske konkurrent CCS Group i slutningen af 2018. I dag er GPV International A/S blandt de 10 største elektronikproducenter i Europa, og Bo Lybæk har været med til at skabe en ny og markant spiller i det internationale elektronikmarked.

Bo Lybæk bor i Aabenraa med sin kone Lene, og sammen har de to sønner på henholdsvis 27 og 30 år.

60-års dagen skulle have været fejret med reception og familiefest, men på grund af coronavirus er markeringen blevet udskudt til efteråret. På selve dagen bliver der dog holdt en mindre markering med den allernærmeste familie.

Læs mere om: GPV
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.109