23948sdkhjf

Svane Køkkenet sætter ny mand i front for norsk ekspansion

TCM Group har pr. 1. april ansat Glenn Andresen som landechef for Svane Køkkenet i Norge.

Læs også: Ny TCM-direktør: Toget kan køre endnu hurtigere

Det oplyser køkkenkæmpen i en pressemeddelelse.

Glenn Andresen har tidligere har været salgs- og marketingschef og country manager for henholdsvis Sigdal og Norema (del af Nobia-koncernen) i Norge. I tillæg til et omfattende branchekendskab har Glenn Andresen desuden stor erfaring inden for rekruttering, hvilket skal understøtte den ekspansionsrejse mod 15-18 norske butikker, som Svane Køkkenet i Norge har sat fuldt fokus på.

– Vi glæder os over tilføjelsen af denne lederprofil med den helt rette baggrund og ser frem til at Glenn sammen med resten af organisationen kan sætte yderligere tryk på vores salg til særligt det professionelle marked i Norge. Derudover har vi et klart mål om at etablere flere Svane-butikker i de største byer, hvor vi oplever meget stor interesse for vores design og innovative løsninger, udtaler adm. direktør i TCM Group, Ole Lund Andersen.

Svane Køkkenet har i alt 28 butikker i Danmark og 8 butikker i Norge. Udover Svane Køkkenet består TCM Group af Tvis Køkkener, Nettoline, kitchn og løsninger der sælges under forhandlernes eget brand (private label).

TCM Group fremlægger regnskab for 2019 d. 26. februar og forventer omsætning på 1.000 -1.030  mio. kr. og justeret ebita på 160 - 170 mDKK.
For

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125