23948sdkhjf

Made in Denmark: Den grønne omstilling skaber gyldne muligheder

Vi har ti år til at nå en reduktion af den danske CO2-udledning på mindst 70 pct.

Læs også: Pengeregn over GreenLab Skive: 80 millioner til storskala-produktion af brint og metanol

Selvom der kan ske mange teknologiske gennembrud på et årti, er der ingen tvivl om, at vi har travlt. Både når det gælder delmålet i 2030 og den totale fossile uafhængighed i 2050. Mange løsninger skal i spil, og få emner er så hotte lige nu på den energipolitiske dagsorden som Power-to-X (P2X). Og det med rette, for selvom nogen har betvivlet, om P2X kan nå at blive modnet nok til at gøre en reel forskel på vejen, er tvivlen efterhånden ved at være manet i jorden: Storskala P2X kan og skal løfte en stor del af omstillingen ikke mindst i de svære sektorer som transport, industri og landbrug. En stærkere P2X-satsning kan potentielt også sikre nye erhvervseventyr med global eksport af danske løsninger langt ud i fremtiden – og det er imperativt, at disse hensyn tages med ind i forhandlingerne om den kommende klimahandlingsplan. 

I Danmark er vi verdensmestre i produktionen af vedvarende energi. Men selvom strømmen fra vindmøllerne er altafgørende i udviklingen af det klimaneutrale samfund, kan elektrificeringen langt fra løse alle energibehov. Ved at gøre P2X til en central del af vores klimaplaner kan vi konvertere og lagre energien fra den grønne el, som ellers ikke kan optages i det traditionelle elforbrug. Ved at producerer brint kan vi dermed øge værdi og nytte af vores VE-ressourcer betydeligt. Brinten kan enten bruges i sin rene form som drivmiddel i f.eks. busser, tog, taxaer, tung transport og personbiler, eller kan indgå i videre forædlingsprocesser til metanol, ammoniak, grøn gas eller elektrofuels, som kan bidrage til decarboniseringen af både transporten, landbruget og industrien – som alle repræsenterer de sværeste dele af omstillingen, fordi de ikke kan sluttes til en stikkontakt.

Og anerkendelsen af betydningen af P2X begynder efterhånden Sidste år så vi P2X på finansloven, og lige inden årtiets afslutningen blev der givet støtte til ikke mindre end tre storskala P2X-anlæg. Anlæg der bl.a. skal producere brint og metanol til transportsektoren baseret på grøn vindenergi. Det er langt hurtigere end forventet, at vi nu kommer til at se reel industriel P2X i Danmark længe inden forventet. Især busser, taxaer, tog og den tunge transport vil kunne nyde godt af den grønne brændstofproduktion, da en traditionel elektrificering her ofte er omkostningsfuld og vanskelig. P2X kan sikre decarbonisering, industri og eksport, arbejdspladser og en omkostningseffektiv udnyttelse af vores vedvarende energi. De seneste års erhvervs- og eksporteventyr er drevet af vindmøller. Nu er det tid til at skrive det næste kapitel, og cementere Danmarks status som grøn stormagt og verdens bedste leverandør af grønne løsninger – og det næste kapitel i den grønne ABC hedder P2X.

Fordi vi er så forud på point i forhold til den vedvarende energi, er vi de bedst placerede i verden til at lede udviklingen af den næste fase i omstillingen. Og vi er allerede godt i gang. Nødvendigheden af omstillingen, vores grønne tradition og det stærke, innovative forsknings- og udviklingsmiljø herhjemme betyder, at vi allerede nu ser danske løsninger blive eksporteret og danske produktionsarbejdspladser blomstre op. Overalt i verden står der allerede i dag ”Made in Denmark” på brinttankstationer, brændselscellemoduler og elektrolyseanlæg, og potentialet er meget stort. Men det kræver et veletableret hjemmemarked. Med de nye storskala P2X-anlæg i Danmark klar til opførelse, er der taget meget vigtige skridt. Men vi bliver nødt til at tilrettelægge en samlet strategi og skabe de rette rammevilkår på en måde, så vi understøtter først og fremmest den grønne omstilling, men også den erhvervsudvikling den potentielt kan trække med sig.

Der er grund til at rose regeringen for de 13 klimapartnerskaber. Dels fordi omstillingen er afhængig af opbakning, vilje og lokalt ejerskab rundt om i branchen, og dels fordi regeringen ved selvsyn kan se, præcis hvor stærke kræfter, der er på spil hos de danske virksomheder. De kan levere, og de brænder for at sikre netop deres plads på den grønne scene. Derfor er det altafgørende, at de langsigtede perspektiver for dansk erhvervs- og vækstpolitik tænkes ind i klimahandlingsplanen. Fremtiden er elektrisk – men det betyder andet og mere end kobber og kabler. P2X skal være en central del af klimahandlingsplanen, for det er en konkret og håndgribelig trædesten på vejen. Et stærkere fokus på storskala P2X vil ikke alene kunne betyde en effektiv udnyttelse af vores vedvarende energi, det vil også kunne sikre et stærkt fundament at slippe vores grønne virksomheder løs på. Virksomheder som går forrest i udviklingen af morgendagens løsninger, og som skaber vækst og arbejdspladser under vejs. Vi har et af verdens bedste forskningsmiljøer, en stærk grøn arv, succesfulde startups og innovative virksomheder. Det der for resten af samfundet er en grøn udfordring, er for dem en gylden mulighed. kan betyde forskellen mellem nye eventyr og forspildte chancer. Vi skal vende omkostninger til investeringer. Med P2X i centrum og den myriade af muligheder, der åbner sig her, kan de investeringer cementere Danmarks grønne brand og endnu engang vise verden værdien af at være ”Made in Denmark”.

Mere om: Brintbranchen | P2X
Hold dig opdateret med Leder IDAG
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

5.000 færre oliefyr på bare et år: Om 10 år er det slut

Danva efter pesticid-fund: Få styr på det

Efter massescreening: Ulovlige sprøjtemidler er dukket op i grundvandet

Udlandet køber dansk energiteknologi for 108 milliarder

Især eksporten af teknologi til energilagring og energibesparelser er i vækst.

Klima-Dan indkalder til forhandlinger om ladestandere og erhvervstransport

I Ranum knokler de med genanvendelsen

SallingPlast vil gerne med på bølgen af genanvendelse og lukke loopet i værdikæden. Men indtil videre må de iklæde sig tålmodighed

Nyhedsbrev

7.992 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Drikkevandsledning skal levere varme til Lalandia

1

Linka Energy leverer længe ventet flisløsning til sønderjysk varmeværk

Vandkraft og affaldsenergi: Rambøll går elektrofuel-vejen i Grønland

Millioner af pund til Ørsteds britiske brint-projekt: 100 MW elektrolysesystem i spil

1

Forening: Varmeproduktion lægger pres på gamle træer

2

Klumme: Fælles front: Lad os få en ambitiøs Power2X plan i DK

CO2-neutral: Dansk Schneider-fabrik forfølger koncernmål

Lemvigs net-genavender lander to nye certificeringer

2

Stena Recycling skal genanvende udtjente køleskabe for Carlsberg

En million til varmepumpe-nørderi: Nye pumper under udvikling

Hanegal forventer voldsom kødfri fremgang

1

46 værker må levere drikkevand med sprøjtegift over grænseværdien

1

Klumme: Danmark skal have den gule førertrøje i europæisk partnerskabelse

Analyse af potentialet for mere landstrøm i Skagen

TLV overtager ni varmeværker: Der opgraderes med 90 små varmepumper og seks biomassekedler

Vindmøllevinge får nyt liv på Aalborg Havn

16 plastvirksomheder indgår ny aftale med Energistyrelsen

To danske bølgeenergianlæg får nyt liv med armeret beton

Klumme: FN’s Verdensmål: Spænd buen omhyggeligt

Med hjælp fra Google: Maskinmesterskole får solceller på taget

Aalborg CSP lander varmepumpeordre

Kip med klaphatten på Strømmens Dag

SMV'erne vil gerne klimaet, men mangler grønne redskaber

1

Næstved vil naturgas og oliefyr til livs

Rekordlav CO2-udledning fra danskernes elforbrug i 2019

Klimaministeren udpeger Energinets nye interessentforum

Aalborg Forsyning modtager fornem pris

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Erfaren kommunikationsprofil til Grønbech

Rejsegilde for nye seniorboliger på Frederiksberg

Stem på din kandidat til bedste nye BIM-bruger

Hold nemt styr på antallet af akselomdrejninger

Energiretsseminar

Niveauvagter fra Lisco Analytical

Ny rådgiver hos Byggeprojekt.dk

Kælder forvandlet til automatiseret parkeringsanlæg

Klimatilpasningsuddannelsen starter igen den 12. maj

Elprisen må sikres baglæns?

Fint messekit, til en god pris :)

Forstå dine tekniske kolleger - Elteknik for administrative

4 facts om digitaliseringen i detail og produktionsbranchen!

Problemer med regnvandet?

9 ting, du måske ikke vidste om det danske elmarked

Fremtiden inden for lineære løsninger

Hvad er 3D scanning?

Den driftsansvarliges pligter og opgaver

Ny rådgiver hos Byggeprojekt.dk

Energiretsseminar

Søger du udskiftning eller opgradering af maskinparken !

Hvor mange medarbejdere kan du få ved at forsikre din elpris

Lisco Analytical leverer udstyr til procestomografi

Ny rådgiver hos Byggeprojekt.dk

Ny type papirbægre skal erstatte plastik til mælkeprodukter

Send til en kollega

0.156