23948sdkhjf
>

Størstedelen af fyrede Vald. Birn-ansatte i job igen

Tidligere på året fyrede jernstøberiet Vald. Birn mere end 100 ansatte.

Læs også: Birn venter stadig på lønkompensation fra staten

Langt størstedelen af dem er dog hurtigt kommet i job igen.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

- Det er meget positivt, at de fyrede på Birn kommer meget hurtigt tilbage i arbejde. Den seneste melding, jeg har fået i november, er, at der kun er 10-15 personer, der endnu ikke har fundet et nyt arbejde. Den udvikling kan vi kun være glade for, siger arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune, Søren Landkildehus.

At det er gået så hurtigt med at få de fyrede i job igen betyder, at de 700.000 kroner fra varslingspuljen, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard valgte at sende i retningen af de fyrede Vald. Birn-medarbejdere langt fra er blevet brugt.

De fyrede har fundet job i bygge- og anlægssektoren, træindustrien, lager- og logistik-sektoren.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.096