23948sdkhjf

Ny topchef for Heléns i Danmark

Efter 33 år i Heléns-koncernen, heraf seks år som administrerende direktør for Heléns Rør A/S, takker Jesper Essunger af og overlader roret til en anden Heléns-veteran; Stig Rex. Det oplyser Heléns Rør i en pressemeddelelse.

Læs også: Atter sorte tal hos Heléns Rør

Stig Rex vil fra årsskiftet overtage ansvaret som administrerende direktør for Heléns Danmark.

- Jeg glæder mig til at følge Heléns Rør A/S i dets videre vækstrejse, siger Jesper Essunger, afgående administrerende direktør hos Heléns Rør.

Stig Rex har mange års erfaring inden for rørbranchen og har været hos Heléns i mere end 35 år. Han har haft flere chefposter i den svenske organisation, i såvel indkøb som salg, og har siddet i ledergruppen siden 2011. I de seneste ni år har han haft rollen som salgsdirektør for Heléns Sverige, hvor han har drevet den svenske salgs- og markedsorganisation.

- Jeg er stolt over den tillid, der vises mig til at drive og udvikle Heléns Rør A/S. Jeg tiltræder i en spændende fase, hvor Heléns i Danmark har gjort omfattende investeringer i produktionen, så man i dag har en moderne maskinpark inden for rørlaserbearbejdning, kapning og drejebænksarbejde. Firmaets bearbejdningsmuligheder skaber optimale forudsætninger for at vokse inden for Heléns kerneområder og jeg har stor tillid til potentialet og de muligheder, vi har foran os, afslutter Stig Rex.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.079