23948sdkhjf

Ny dansk virksomhed bejler til plast-Danmark

Sortering kan sikre plastvirksomheders cirkulære økonomi - Trebo har udviklet ny teknologi

To nyligt udklækkede maskiningeniører fra DTU i Lyngby har udviklet en plastsorteringsmaskine, der skal integrere genanvendelse og cirkulær økonomi direkte i plastproduktionsvirksomhederne.

Virksomhederne kan omdanne produktionsspild til værdifulde ressourcer i egne lokaler, og Trebo garanterer den renhed, der kræves til produktion af nye emner.

Teknologien er unik, og Trebo har fået fondsstøtte til udviklingen. Plastvirksomhederne er lydhøre, og Trebos Thomas Trebbien og Andreas Leth Bockhoff - heraf navnet Trebo - er her, der og alle vegne i øjeblikket.

Læs også: Projektchef: Volumen og kvalitet er nøglen til EPS-genanvendelse


- Teknologien og systemet er skalerbart, hvilket gør det til en unik økonomisk løsning til et lukket genanvendelses- kredsløb, også til mindre plastmængder. Systemet er enestående på grund af dets ufølsomhed over for variationer i form, størrelse, farve og niveau af forurening, hvilket gør det muligt at sortere komplekse plastblandinger, så længe den mindste densitetsforskel er til stede mellem materialerne (testet ned til 0,02 g/cm3 i forskel), forklarer adm. direktør Andreas Leth Bockhoff til Magasinet Plast.

Har testet fem i én cyklus
- Vi har testet med fem forskellige materialer i én sorteringscyklus, siger Andreas Leth Bockhoff om blandingerne.

Trebo har et pilotsystem kørende på egen matrikel, til kommerciel demonstration og udvikling af teknologien. Det nuværende system har en kapacitet på 300 kg/time.

Redaktionen har besøgt Trebo i Hårlev og på DTU - det kan du læse mere om på side 14-15.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.156