23948sdkhjf

Hvad batter mest i kampen mod den globale opvarmning?

Debatindlægget er skrevet af Marie-Louise Arnfast.

Holdninger står derfor for hendes regning. 

Hvor meget indvirkning har det, at vi skifter diesel-hakkeren ud med en el-bil? At vi forsager den røde bøf og alle dens ugerninger? At vi skifter charter-turen ud med en teltferie på nærmeste campingplads - eller forretningsrejsen ud med et Skype-møde?

I en tid, hvor klima-debatten udfolder sig på flere og flere platforme: videnskabelige, politiske såvel som personlige, og hvor følelser, moral og etik blender ind med teknologiske og økonomiske overvejelser i påpegningen af, hvad der bør gøres – kan man godt føle et behov for at få sat proportioner på problemerne og ikke mindst løsningerne.

Verden er blevet enig om 17 mål for, hvordan vi i 2030 skal have skabt et mere bæredygtigt samfund. Det er sket i form af FN’s Verdensmål, som 193 lande har tilsluttet sig. Flere af målene relaterer sig til at standse den globale opvarmning gennem reduktion af blandt andet CO2-udslippet, herunder ikke mindst mål #7: Bæredygtig energi og mål #13: Klimaindsats.

Men hvordan bekæmper vi bedst den globale opvarmning? Hvor skal vi sætte ind, for at det batter mest?

Organisationen ”Drawdown” har ved hjælp af 70 eksperter og data fra et utal af videnskabelige og peer-reviewed studier præsenteret matematiske modeller, som rangordner de tiltag, der vil have størst indflydelse på, om vi i 2050 har formået at standse den globale opvarmning.

På førstepladsen kommer kølemidler: Hvis vi kan forhindre brug – og ikke mindst lækage – af de kølemidler, som i dag anvendes i vores køleskabe og frysere, i supermarkedsmontre og i aircondition-anlæg, og som har op til 9.000 gange så skadelig en indvirkning på den globale opvarmning som CO2, så vil vi alene derved kunne have reduceret opvarmningen med 1 grad Fahrenheit i 2050. Der findes allerede i dag alternativer til de skadelige kølemidler.

På andenpladsen kommer udbredelsen af vind-energi. Ifølge Drawdowns beregninger vil udbredelsen af vind-energi med de forudsætninger, vi kender i dag, have fjernet 84,6 gigaton CO2 i perioden 2020-2050 (1 gigaton svarer til vægten af det vand, som er indeholdt i 400.000 svømmestadions af olympiske dimensioner).

På tredjepladsen kommer reduktion af madspild. Madspild bidrager årligt med 4,4 gigaton CO2. Ifølge Drawdown går en tredjedel af føden til spilde, inden den når fra jord (eller fabrik) til bord. I lav-indkomstlande sker det som følge af dårlig infrastruktur – maden rådner på marken eller under transport og opbevaring. I høj-indkomstlande smides maden ud i detailledet eller hjemme hos forbrugeren (op til 35% af maden) pga dårlig planlægning, krav til fødevare-æstetik eller misforståelser omkring holdbarhed. Hvis vi har reduceret dette madspild med 50% i 2050, vil vi samtidigt have reduceret CO2-udslippet med 70 gigaton i perioden 2020-2050.

Og så når vi frem til de røde bøffer. På fjerdepladsen over de ændringer, som kan bidrage mest til at nedbringe den globale opvarmning, er ifølge Drawdown reduktion af animalsk fødevareproduktion. Drawdown anfører studier, som konkluderer, at op til 50% af det nuværende årlige CO2-udslip kan henregnes til de direkte og indirekte udledninger, som sker i forbindelse med animalsk fødevareproduktion. Kan vi erstatte disse fødevarer med plantebaserede fødevarer i et givent omfang (og her anfører Drawdown en række specifikke tal og forudsætninger), vil vi kunne reducere udslippet med 66 gigaton frem mod 2050.

Men hvor meget batter så el-bilen? Ifølge Drawdowns beregninger kommer den ind på plads nummer 26, efterfulgt af skibsfart og flytransport meget længere nede på listen over de 100 indsatser/områder, som projektet beskriver.

Man kan sikkert stille mange spørgsmålstegn ved Drawdowns konklusioner og estimater. Bogen med beregninger, som denne klumme er baseret på, udkom i 2017 – men sælges stadigvæk på organisationens hjemmeside – og på bare de to år, der er gået siden, er mange nye teknologier kommet på dagsordenen, som bogen ikke omtaler, og som kan ændre forudsætningerne. Det gælder for eksempel perspektiverne i grøn brint, metanol og ammoniak, baseret på vedvarende energikilder, som fremtidige brændsler til marin- og flybaseret transport. Man kan sikkert også stille spørgsmål til beregningsmetoder og modeller – mange af dem baserer sig på antagelser, som kan vise sig at være forkerte. Det er som bekendt svært at spå - især om fremtiden.

Alligevel er projektet interessant. Dels fordi det sætter nogle ting i relief. Og dernæst fordi alle de skitserede løsninger bygger på teknologier og virkemidler, som allerede er kendte. Tilbage står økonomi, politik – og viljen til investering og ændring af adfærd. Som samfund, som virksomhed og som borger.

Mange er begyndt at tage fat, fx med udgangspunkt i de 17 Verdensmål, der definerer bæredygtighed som langt mere end reduktion af C02, men hvor kampen mod den globale opvarmning er et væsentligt element. Og selvom ikke alle løsninger bidrager på den allerstørste klinge, så er det som bekendt ofte de mange bække små som gør den store å.

Hold dig opdateret med Leder IDAG
Kommentarer (15)
Forsiden lige nu

Ørsted opfører sol- og batterilagringsanlæg på 460 MW

1

Klumme: Hovsaløsning for biobrændstof rammer klima og økonomi hårdt

Fra ildestedt til CO2-neutral: I Sdr. Herred har man vendt hver en sten

Ørsted indvier første havmøllepark i Taiwan

Strandet-stifter: Man bliver ikke rig af at samle andres affald op

Plus Pack-direktør skal kigge affald og cirkulær økonomi efter i sømmene

Nyhedsbrev

7.995 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Han skal være Danmarks nye klimaambassadør

Usynlig sol blev belønnet ved Building Awards

Skanderborg på frier-fødder: Vil tættere på Aarhus og geotermien

2

To indiske kraftværker skal køre på BWSC-know-how

Plastdebat rammer Folketinget i dag

Supermarked til test af varmeteknologier lader vente på sig

15

Klumme: Hvad batter mest i kampen mod den globale opvarmning?

Forskningsreserve giver 1,5 milliard til grøn forskning

FLSmidth vil sætte den grønne dagsorden

Ny kampagne skal punktere myten om elbiler

Opgradering i Varde: 5000 kubikmeter spildevand i timen

6

Klumme: Fra søjletænkning til sektorkobling: P2X sikrer sammenhæng i energisystemet

Første Mærsk-skib får batterier

Containerskibet ‘Maersk Cape Town’ udstyres nu med batteripakke svarende til seks Tesla-biler. Mærsk vil undersøge, hvorvidt batterier kan fungere som energikilde under ekstreme forhold på Det Indiske Ocean

European Energy pønser på 140.000 MWh sol ved Herning

Grundbeløbsindsats: Varmepumpeleverandører kan nu søge om prækvalifikation

Plastindustrien: Drop politisk kappestrid om højere plastposeafgifter

70 grønne forskningsprojekter afvist årligt

Arcon-Sunmark tester ny type låg til damvarmen

1

Skagenfood har nu en klimakasse

Klimaminister vil afvente analyse om olieudvinding i Nordsøen

UG Metal vinder nye kunder på miljøcertificering

Computermodeller viser fordel ved ny vindmølletype

Fire gange 150 meter vind på vej til Hirtshals

Summit: Hvordan kan teknologi gøre forretningen bæredygtig?

Arla kører på GTL

SodaStream vil spare miljøet for 67 milliarder plastikflasker

Tag med et kig ind i fremtiden: Sådan skal vi spise

1

Danmark sender millioner efter grønne løsninger i verdens byer

Prisvinder vil bygge 200 batterianlæg om året

Naturli’ viser verden nyudviklet ærteprotein

Se alle Medlemmernes egne nyheder

IT hosting udfordringer man skal overveje, når man opgradere

Læs Industri & Teknik

Læs Electra, nr. 9 – 2019

Ejerforening reducerer støjen med nye altaner

Kom til åbent hus hos European Energy Insurance ApS

De nye krav i bygningsreglementet BR18

Standard skal sikre privatlivets fred

Hvad skal din båd til vinter?

Julekalender: Vind chokolade med GS1

Nyt viskosimeter fra Hydramotion

Den 1. juli trådte den nye DS/HD60364 standard i kraft – er du klar?

En serieproduktion af landbrugsrobotter på vej

Hvor gode er klimatilpasningsløsningerne? - temadag

Forskningsaftale giver 1,5 mia. til grøn forskning

Dobbelthejs øger effektiviteten på byggepladsen

Tip: HMI Design Workbook fra Siemens

Så kan man igen blive Energivejleder på Teknologisk Institut

Safety til landbrugsmaskiner

Ingeniørfaglig alsidighed i fritids- og haveudstyr

Er automatisering og autonome logistikrobotter for alle?

Plej de personlige relationer

Mere processorkraft til mobile maskiner

Sådan får din virksomhed den bedste el-aftale

Kursus om dynamisk indregulering af tekniske installationer

Standarder giver Grundfos adgang til globale markeder

Send til en kollega

0.15