23948sdkhjf

Hvad batter mest i kampen mod den globale opvarmning?

Debatindlægget er skrevet af Marie-Louise Arnfast.

Holdninger står derfor for hendes regning. 

Hvor meget indvirkning har det, at vi skifter diesel-hakkeren ud med en el-bil? At vi forsager den røde bøf og alle dens ugerninger? At vi skifter charter-turen ud med en teltferie på nærmeste campingplads - eller forretningsrejsen ud med et Skype-møde?

I en tid, hvor klima-debatten udfolder sig på flere og flere platforme: videnskabelige, politiske såvel som personlige, og hvor følelser, moral og etik blender ind med teknologiske og økonomiske overvejelser i påpegningen af, hvad der bør gøres – kan man godt føle et behov for at få sat proportioner på problemerne og ikke mindst løsningerne.

Verden er blevet enig om 17 mål for, hvordan vi i 2030 skal have skabt et mere bæredygtigt samfund. Det er sket i form af FN’s Verdensmål, som 193 lande har tilsluttet sig. Flere af målene relaterer sig til at standse den globale opvarmning gennem reduktion af blandt andet CO2-udslippet, herunder ikke mindst mål #7: Bæredygtig energi og mål #13: Klimaindsats.

Men hvordan bekæmper vi bedst den globale opvarmning? Hvor skal vi sætte ind, for at det batter mest?

Organisationen ”Drawdown” har ved hjælp af 70 eksperter og data fra et utal af videnskabelige og peer-reviewed studier præsenteret matematiske modeller, som rangordner de tiltag, der vil have størst indflydelse på, om vi i 2050 har formået at standse den globale opvarmning.

På førstepladsen kommer kølemidler: Hvis vi kan forhindre brug – og ikke mindst lækage – af de kølemidler, som i dag anvendes i vores køleskabe og frysere, i supermarkedsmontre og i aircondition-anlæg, og som har op til 9.000 gange så skadelig en indvirkning på den globale opvarmning som CO2, så vil vi alene derved kunne have reduceret opvarmningen med 1 grad Fahrenheit i 2050. Der findes allerede i dag alternativer til de skadelige kølemidler.

På andenpladsen kommer udbredelsen af vind-energi. Ifølge Drawdowns beregninger vil udbredelsen af vind-energi med de forudsætninger, vi kender i dag, have fjernet 84,6 gigaton CO2 i perioden 2020-2050 (1 gigaton svarer til vægten af det vand, som er indeholdt i 400.000 svømmestadions af olympiske dimensioner).

På tredjepladsen kommer reduktion af madspild. Madspild bidrager årligt med 4,4 gigaton CO2. Ifølge Drawdown går en tredjedel af føden til spilde, inden den når fra jord (eller fabrik) til bord. I lav-indkomstlande sker det som følge af dårlig infrastruktur – maden rådner på marken eller under transport og opbevaring. I høj-indkomstlande smides maden ud i detailledet eller hjemme hos forbrugeren (op til 35% af maden) pga dårlig planlægning, krav til fødevare-æstetik eller misforståelser omkring holdbarhed. Hvis vi har reduceret dette madspild med 50% i 2050, vil vi samtidigt have reduceret CO2-udslippet med 70 gigaton i perioden 2020-2050.

Og så når vi frem til de røde bøffer. På fjerdepladsen over de ændringer, som kan bidrage mest til at nedbringe den globale opvarmning, er ifølge Drawdown reduktion af animalsk fødevareproduktion. Drawdown anfører studier, som konkluderer, at op til 50% af det nuværende årlige CO2-udslip kan henregnes til de direkte og indirekte udledninger, som sker i forbindelse med animalsk fødevareproduktion. Kan vi erstatte disse fødevarer med plantebaserede fødevarer i et givent omfang (og her anfører Drawdown en række specifikke tal og forudsætninger), vil vi kunne reducere udslippet med 66 gigaton frem mod 2050.

Men hvor meget batter så el-bilen? Ifølge Drawdowns beregninger kommer den ind på plads nummer 26, efterfulgt af skibsfart og flytransport meget længere nede på listen over de 100 indsatser/områder, som projektet beskriver.

Man kan sikkert stille mange spørgsmålstegn ved Drawdowns konklusioner og estimater. Bogen med beregninger, som denne klumme er baseret på, udkom i 2017 – men sælges stadigvæk på organisationens hjemmeside – og på bare de to år, der er gået siden, er mange nye teknologier kommet på dagsordenen, som bogen ikke omtaler, og som kan ændre forudsætningerne. Det gælder for eksempel perspektiverne i grøn brint, metanol og ammoniak, baseret på vedvarende energikilder, som fremtidige brændsler til marin- og flybaseret transport. Man kan sikkert også stille spørgsmål til beregningsmetoder og modeller – mange af dem baserer sig på antagelser, som kan vise sig at være forkerte. Det er som bekendt svært at spå - især om fremtiden.

Alligevel er projektet interessant. Dels fordi det sætter nogle ting i relief. Og dernæst fordi alle de skitserede løsninger bygger på teknologier og virkemidler, som allerede er kendte. Tilbage står økonomi, politik – og viljen til investering og ændring af adfærd. Som samfund, som virksomhed og som borger.

Mange er begyndt at tage fat, fx med udgangspunkt i de 17 Verdensmål, der definerer bæredygtighed som langt mere end reduktion af C02, men hvor kampen mod den globale opvarmning er et væsentligt element. Og selvom ikke alle løsninger bidrager på den allerstørste klinge, så er det som bekendt ofte de mange bække små som gør den store å.

Hold dig opdateret med Leder IDAG
Kommentarer (15)

JOB i FOKUS

Forsiden lige nu

Center Denmark henter nye bestyrelsesmedlemmer hos Hofor og Aalborg Forsyning

PKA og Sampension investerer 1,7 milliarder i solenergi

Aura Energi opretter ny grøn pris

1

Ny stor spiller på markedet for store varmepumper: 20 MW på vej til Danmark

Elfærgen Ellen når vigtigt mål

1

Coronavirus bremser bølgeenergi-samarbejde med Siemens Gamesa

Nyhedsbrev

7.996 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

75 millioner kroner til grønt transport: Ladestandere for 50 millioner på vej

4

- AMV3 end of life: No more coal available

Solrød Biogas erstatter CP Kelco i overskudsvarmeprojekt

Panda-pølser, myrer og dræbersnegle kan være nøglen til fremtidens grønne brændstof

First fire på Stop 39

Ringsted Biogas kan nu øge produktionen

2

Klumme: Er den grønne omstilling i karantæne?

2

Varmeforbruget stiger trods krav om lavenergi

En møllevingehåndbog og elfærgen Ellen er nominerede til Danish Design Awards

Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær energi: 90 procent genanvendelse i 2030

Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg: Grøn opvarmning og fossilfri byggepladser

2

Quantafuel har sikret sig aalborgensernes plastaffald

Flydende vind og bølgeenergi skal gøre olie- og gassektoren grønnere

1

Energinet: Power-to-X er vejen til målet

Første klimapartnerskab klar med anbefalinger: Udfasning af kul, CO2-fangst og mere biogas

EUDP modtager ansøgninger for knap 900 millioner

Aalborg-virksomhed vinder fire år med Affaldsdatasystemet

1

Tre erhvervsgiganter vil have én ordning for genanvendelse af emballage

Brugte dæk kan ende som nye bildele

Tidligere Dong-direktør ny formand for Danmarks Grønne Investeringsfond

1

Ny rapport: Biogas kan produceres langt billigere i 2030

2

Topøkonomer: Højere CO2-afgifter skal sikre grøn omstilling

1

Forening: Varmeproduktion lægger pres på gamle træer

Klumme: FN’s Verdensmål: Spænd buen omhyggeligt

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Danmarks største maskinudstilling

Bluebeam Revu-webinar for begyndere d. 17/4 kl. 12:00 CET

Siemens Simogear – et driftssikkert valg

Fremrykning af investeringer øger behovet for udbudsviden

Certifikatet på RC-certificerede sikringsløsninger udstedt

Udnyt muligheden for at være i god tid

Sådan skal du som selvstændig forholde dig til coronavirus

Ny forsendelse af iPad Pro - Den perfekte arbejdstablet

Super smart startkit til din næste messe

Lisco Analytical tilbyder udstyr til Skumkontrol & måling

Online opkvalificering for ledere

Online Revit og Solibri kurser

Expression er flyttet ind hos ByMakers i Skanderborg

Fleksibel hejsløsning til hospital

Nu tester GTS-institut værnemidler 24 timer i døgnet

Stor interesse for E-20

MTP – når standardisering skal være dynamisk

Sådan forholder du dig til coronavirus, som virksomhedsejer

Ny drejebænk til CNC-automatdrejning af flere emner

Netto forbygger mod dyre driftstop med serviceaftale til 518

Du er med i samtalen ved aftensbordet

Den driftsansvarliges pligter og opgaver

Optimeringssoftware til distribution af færdigblandet beton

Hvordan konverterer vi rum i skoler til isolationsrum?

Spar tid, når du arbejder med armeringsjern - webinar 3/4:

Send til en kollega

0.281