23948sdkhjf

Hvad batter mest i kampen mod den globale opvarmning?

Debatindlægget er skrevet af Marie-Louise Arnfast.

Holdninger står derfor for hendes regning. 

Hvor meget indvirkning har det, at vi skifter diesel-hakkeren ud med en el-bil? At vi forsager den røde bøf og alle dens ugerninger? At vi skifter charter-turen ud med en teltferie på nærmeste campingplads - eller forretningsrejsen ud med et Skype-møde?

I en tid, hvor klima-debatten udfolder sig på flere og flere platforme: videnskabelige, politiske såvel som personlige, og hvor følelser, moral og etik blender ind med teknologiske og økonomiske overvejelser i påpegningen af, hvad der bør gøres – kan man godt føle et behov for at få sat proportioner på problemerne og ikke mindst løsningerne.

Verden er blevet enig om 17 mål for, hvordan vi i 2030 skal have skabt et mere bæredygtigt samfund. Det er sket i form af FN’s Verdensmål, som 193 lande har tilsluttet sig. Flere af målene relaterer sig til at standse den globale opvarmning gennem reduktion af blandt andet CO2-udslippet, herunder ikke mindst mål #7: Bæredygtig energi og mål #13: Klimaindsats.

Men hvordan bekæmper vi bedst den globale opvarmning? Hvor skal vi sætte ind, for at det batter mest?

Organisationen ”Drawdown” har ved hjælp af 70 eksperter og data fra et utal af videnskabelige og peer-reviewed studier præsenteret matematiske modeller, som rangordner de tiltag, der vil have størst indflydelse på, om vi i 2050 har formået at standse den globale opvarmning.

På førstepladsen kommer kølemidler: Hvis vi kan forhindre brug – og ikke mindst lækage – af de kølemidler, som i dag anvendes i vores køleskabe og frysere, i supermarkedsmontre og i aircondition-anlæg, og som har op til 9.000 gange så skadelig en indvirkning på den globale opvarmning som CO2, så vil vi alene derved kunne have reduceret opvarmningen med 1 grad Fahrenheit i 2050. Der findes allerede i dag alternativer til de skadelige kølemidler.

På andenpladsen kommer udbredelsen af vind-energi. Ifølge Drawdowns beregninger vil udbredelsen af vind-energi med de forudsætninger, vi kender i dag, have fjernet 84,6 gigaton CO2 i perioden 2020-2050 (1 gigaton svarer til vægten af det vand, som er indeholdt i 400.000 svømmestadions af olympiske dimensioner).

På tredjepladsen kommer reduktion af madspild. Madspild bidrager årligt med 4,4 gigaton CO2. Ifølge Drawdown går en tredjedel af føden til spilde, inden den når fra jord (eller fabrik) til bord. I lav-indkomstlande sker det som følge af dårlig infrastruktur – maden rådner på marken eller under transport og opbevaring. I høj-indkomstlande smides maden ud i detailledet eller hjemme hos forbrugeren (op til 35% af maden) pga dårlig planlægning, krav til fødevare-æstetik eller misforståelser omkring holdbarhed. Hvis vi har reduceret dette madspild med 50% i 2050, vil vi samtidigt have reduceret CO2-udslippet med 70 gigaton i perioden 2020-2050.

Og så når vi frem til de røde bøffer. På fjerdepladsen over de ændringer, som kan bidrage mest til at nedbringe den globale opvarmning, er ifølge Drawdown reduktion af animalsk fødevareproduktion. Drawdown anfører studier, som konkluderer, at op til 50% af det nuværende årlige CO2-udslip kan henregnes til de direkte og indirekte udledninger, som sker i forbindelse med animalsk fødevareproduktion. Kan vi erstatte disse fødevarer med plantebaserede fødevarer i et givent omfang (og her anfører Drawdown en række specifikke tal og forudsætninger), vil vi kunne reducere udslippet med 66 gigaton frem mod 2050.

Men hvor meget batter så el-bilen? Ifølge Drawdowns beregninger kommer den ind på plads nummer 26, efterfulgt af skibsfart og flytransport meget længere nede på listen over de 100 indsatser/områder, som projektet beskriver.

Man kan sikkert stille mange spørgsmålstegn ved Drawdowns konklusioner og estimater. Bogen med beregninger, som denne klumme er baseret på, udkom i 2017 – men sælges stadigvæk på organisationens hjemmeside – og på bare de to år, der er gået siden, er mange nye teknologier kommet på dagsordenen, som bogen ikke omtaler, og som kan ændre forudsætningerne. Det gælder for eksempel perspektiverne i grøn brint, metanol og ammoniak, baseret på vedvarende energikilder, som fremtidige brændsler til marin- og flybaseret transport. Man kan sikkert også stille spørgsmål til beregningsmetoder og modeller – mange af dem baserer sig på antagelser, som kan vise sig at være forkerte. Det er som bekendt svært at spå - især om fremtiden.

Alligevel er projektet interessant. Dels fordi det sætter nogle ting i relief. Og dernæst fordi alle de skitserede løsninger bygger på teknologier og virkemidler, som allerede er kendte. Tilbage står økonomi, politik – og viljen til investering og ændring af adfærd. Som samfund, som virksomhed og som borger.

Mange er begyndt at tage fat, fx med udgangspunkt i de 17 Verdensmål, der definerer bæredygtighed som langt mere end reduktion af C02, men hvor kampen mod den globale opvarmning er et væsentligt element. Og selvom ikke alle løsninger bidrager på den allerstørste klinge, så er det som bekendt ofte de mange bække små som gør den store å.

Hold dig opdateret med Leder IDAG
Kommentarer (15)
Forsiden lige nu

5.000 færre oliefyr på bare et år: Om 10 år er det slut

Danva efter pesticid-fund: Få styr på det

Efter massescreening: Ulovlige sprøjtemidler er dukket op i grundvandet

Udlandet køber dansk energiteknologi for 108 milliarder

Især eksporten af teknologi til energilagring og energibesparelser er i vækst.

Klima-Dan indkalder til forhandlinger om ladestandere og erhvervstransport

I Ranum knokler de med genanvendelsen

SallingPlast vil gerne med på bølgen af genanvendelse og lukke loopet i værdikæden. Men indtil videre må de iklæde sig tålmodighed

Nyhedsbrev

7.993 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Drikkevandsledning skal levere varme til Lalandia

1

Linka Energy leverer længe ventet flisløsning til sønderjysk varmeværk

Vandkraft og affaldsenergi: Rambøll går elektrofuel-vejen i Grønland

Millioner af pund til Ørsteds britiske brint-projekt: 100 MW elektrolysesystem i spil

1

Forening: Varmeproduktion lægger pres på gamle træer

2

Klumme: Fælles front: Lad os få en ambitiøs Power2X plan i DK

CO2-neutral: Dansk Schneider-fabrik forfølger koncernmål

Lemvigs net-genavender lander to nye certificeringer

1

46 værker må levere drikkevand med sprøjtegift over grænseværdien

2

Stena Recycling skal genanvende udtjente køleskabe for Carlsberg

En million til varmepumpe-nørderi: Nye pumper under udvikling

Hanegal forventer voldsom kødfri fremgang

1

Klumme: Danmark skal have den gule førertrøje i europæisk partnerskabelse

Analyse af potentialet for mere landstrøm i Skagen

TLV overtager ni varmeværker: Der opgraderes med 90 små varmepumper og seks biomassekedler

Vindmøllevinge får nyt liv på Aalborg Havn

16 plastvirksomheder indgår ny aftale med Energistyrelsen

To danske bølgeenergianlæg får nyt liv med armeret beton

Klumme: FN’s Verdensmål: Spænd buen omhyggeligt

Med hjælp fra Google: Maskinmesterskole får solceller på taget

Aalborg CSP lander varmepumpeordre

Kip med klaphatten på Strømmens Dag

SMV'erne vil gerne klimaet, men mangler grønne redskaber

1

Næstved vil naturgas og oliefyr til livs

Rekordlav CO2-udledning fra danskernes elforbrug i 2019

Klimaministeren udpeger Energinets nye interessentforum

Aalborg Forsyning modtager fornem pris

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Erfaren kommunikationsprofil til Grønbech

Rejsegilde for nye seniorboliger på Frederiksberg

Stem på din kandidat til bedste nye BIM-bruger

Hold nemt styr på antallet af akselomdrejninger

Energiretsseminar

Niveauvagter fra Lisco Analytical

Ny rådgiver hos Byggeprojekt.dk

Kælder forvandlet til automatiseret parkeringsanlæg

Klimatilpasningsuddannelsen starter igen den 12. maj

Elprisen må sikres baglæns?

Fint messekit, til en god pris :)

Forstå dine tekniske kolleger - Elteknik for administrative

4 facts om digitaliseringen i detail og produktionsbranchen!

Problemer med regnvandet?

9 ting, du måske ikke vidste om det danske elmarked

Fremtiden inden for lineære løsninger

Hvad er 3D scanning?

Den driftsansvarliges pligter og opgaver

Ny rådgiver hos Byggeprojekt.dk

Energiretsseminar

Søger du udskiftning eller opgradering af maskinparken !

Hvor mange medarbejdere kan du få ved at forsikre din elpris

Lisco Analytical leverer udstyr til procestomografi

Ny rådgiver hos Byggeprojekt.dk

Ny type papirbægre skal erstatte plastik til mælkeprodukter

Send til en kollega

0.141