23948sdkhjf

Bestyrelsesformand køber sig ind i både Pihl & Søn og LM Byg

Entreprenørvirksomhederne LM Byg A/S og Pihl & Søn A/S, der netop har afleveret flotte regnskaber, har fået ny medejer. 

Læs også: LM Byg overtager konkursramte B. Nygaard Sørensen

Det er den nytiltrådte bestyrelsesformand og tidligere topchef i EY, Jesper Koefoed, der har købt sig ind i de to ejerledede virksomheder. Det sker blot tre måneder efter, at han blev valgt som bestyrelsesformand for byggevirksomhederne. 

Det oplyser selskaberne torsdag i en pressemeddelelse. 

Carsten Mindegaard, hovedaktionær i Pihl & Søn A/S samt ejer af LM Byg A/S, glæder sig over at have fået Jesper Koefoed med i ejerkredsen: 

- Begge selskaber ser ind i et 2019/2020 med et markant stigende aktivitetsniveau, og det er derfor det helt rigtige tidspunkt for mig at tage nye kræfter ind i både bestyrelses- og ejerkredsen, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter: 

Læs også: Stort felt konkurrerer om nyt psykiatrihospital

- Jesper og jeg arbejder utroligt godt sammen, og med udgangspunkt i hver vores kompetenceprofil kan vi sammen med selskabernes ledelse og medarbejdere accelerere udviklingen i begge selskaber. Det er langt hurtigere, end jeg ville kunne gøre alene, fordi Jesper kommer med et sundt udefra-og-ind-perspektiv, der går på tværs af hele det danske erhvervsliv.

Med investeringen, der følger i halen på de to formandsposter, ser Jesper Koefoed frem til at indtage en aktiv og central rolle i udviklingen af selskaberne:

- Den anerkendelse, som begge selskaber nyder hos bygherrerne, har jeg meget stor respekt for, og efter at have vendt forskellige muligheder med Carsten er vi kommet frem til, at vi bedst forløser selskabernes videre potentiale ved at gøre det i fællesskab, siger den nye medejer i pressemeddelelsen.

Både Jesper Kofoed og  Carsten Mindegaard forventer en betydelig vækst og et solidt resultat for begge selskaber i 2019/2020 regnskabet.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.282