23948sdkhjf

Vestas åbner midlertidig fabrik i Viborg

I løbet af efteråret starter Vestas midlertidig produktion i Viborg. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Læs også: Røde tal hos Vestas trods stigende omsætning

Det er vindmølleproducentens elektronik- og converterfabrik i Hammel, der er løbet tør for plads, og derfor har man altså valgt at åbne produktion i Viborg.

- Vestas åbner en midlertidig produktionsenhed i Viborg, hvor der skal laves kontrolpaneler. Der skal ansættes omkring 70 fuldtidsansatte produktionsmedarbejdere, hvoraf halvdelen på nuværende tidspunkt er blevet besat af medarbejdere fra Vestas' fabrikker i Hammel og Ringkøbing, oplyser Vestas ifølge Viborg Stifts Folkeblad.

Det er ikke afgjort, hvor længe Vestas bliver i Viborg, men kommunikationsmedarbejder Kristian Holmelund Jakobsen forventer, at det bliver mindst et år.

Originalartikel: https://viborg-folkeblad.dk/viborg/Vestas-kommer-tilbage-til-Viborg/artikel/449458

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.203