23948sdkhjf

Vi skal vaske tavlen ren: Nye regler for sol skal på plads hurtigt

Vi skal vaske tavlen ren for unødvendig bureaukrati og få nye enkle regler på plads hurtigst muligt. Så er Danmark godt på vej til en grøn fremtid på første klasse.

Dette er et debatindlæg skrevet af Flemming Vejby Kristensen fra Dansk Solcelleforening. 

Meninger og holdninger i dette indlæg står derfor for hans regning og er ikke et udtryk for Energy Supplys meninger og holdninger. 

I 2030 skal den danske udledning af CO2 være reduceret med 70 pct. Dermed skal en stor del af energiforsyningen baseres på vedvarende energi. Endvidere er der kommet et øget fokus på de uheldige konsekvenser med udledning af CO2 ved øget anvendelse af biobrændstoffer. Der må derfor forventes øget fokus på anvendelse af elektrofuels eller PtoX, hvor der benyttes el til at producere gas og flydende brændsel til fly, skibe og anden tung transport. Det forudsætter en markant større produktion af el baseret på vedvarende energi end hidtil antaget.

I ovenstående scenarie vil energiforsyningen af Danmark med VE-energi i fremtiden i hovedtræk være baseret på sol og vind, typisk fordelt med 20 pct. sol og 80 pct. vind. For både sol og vind gælder, at de eksisterende regelsæt bærer præg af knopskydning og hovsa løsninger over de sidste 10 – 20 år. Derfor – ”Lad os vaske tavlen ren” og få udarbejdet et regelsæt, som gør det enkelt at få lov til at opsætte VE-EL anlæg uden unødvendige begrænsninger i ejerskabsmodeller m.m.

For at sikre politikernes ønske om 70 pct. vedvarende energi i 2030, skal der – afhængig af den teknologiske udvikling - installeres solcelleanlæg med en effekt mellem 5.000 - 10.000 MW. Der er i dag installeret ca. 1.000 MW solcelleanlæg, så det er en betydelig opgave, der ligger og venter. Kan man nå det? Er der plads? Bliver det ikke alt for dyrt? Jo, vi kan sagtens få plads til det øgede antal solcelleanlæg i Danmark! 5.000 MW solcelleanlæg fylder ca. 7.000 hektar. Landbruget har tidligere meldt ud, at der skal tages ca. 100.000 hektar ud af almindelig landbrugsdrift. I et vist omfang kan solcelleanlæggene placeres på disse områder. Faktisk kan solcelleanlæggene være med til at finansiere en del af denne braklægning ved at betale for leje af de anvendte arealer over en 30 årig periode.

Nu er det ikke alle kommende solcelleanlæg, der skal placeres på landbrugsarealer, en betydelig del af de nævnte solcelleanlæg kan placeres på store bygninger med egnede tagarealer. Med udviklingen af bygningsintegrerede solceller, vil der i forbindelse med nybyggeri og bygningsrenoveringer blive installeret et ikke uvæsentligt antal solcelleanlæg i både boliger og erhverv. Vi har en række dygtige og kompetente virksomheder inden for solcelleområdet, og når vi sætter gang i udbygning af solcelleanlæg nu, så har vi mulighed for, at få opbygget en betydelig eksport af projekter og produkter inden for solcelleområdet. Lad os derfor arbejde på at lade VE-Energi, nye arbejdspladser og eksportindtægter gå hånd i hånd på samme måde, som det er lykkedes for vindmøllebranchen.

Men for at nå det, skal vi have forenklet reglerne både for de såkaldte solcellemarker og solceller på bygninger, så det er muligt at få gennemført et projekt for en solcellemark inden for en 2-årig periode, ellers når vi aldrig, at få opsat tilstrækkeligt med solceller inden 2030. Tilsvarende gælder for solcelle-anlæg på bygninger, at der er en lang række regler, som står i vejen for udviklingen af et fornuftigt fungerende marked for salg af solceller. Så væk med reglerne om, at man ikke må lease solcelleanlæg eller at kommunerne ikke må opsætte solcelleanlæg uden, at ejerskabet skal udskilles i en selvstændig virksomhed.

I Danmark har diskussionen for og imod solcelleanlæg hovedsageligt været en diskussion om et skat-temæssigt provenutab for staten, men nu er det aftalt, at energiafgiften bortfalder for alle erhvervsvirk-somheder, så dermed er diskussion ikke længere relevant.

Det åbner for, at politikerne ikke længere skal finde på stopklodser for erhvervsanlæg, så man nu kan sikre den maksimale udnyttelse af erhvervsbygningernes tagarealer til at opsamle energi.

Har Danmark råd til at blive CO2-neutral? Ja! Faktisk er det i dag billigere at producere el på sol og vind end på kul, så det er bare at komme i gang.

Hold dig opdateret med Leder IDAG
Kommentarer (2)
Forsiden lige nu

Strandet-stifter: Man bliver ikke rig af at samle andres affald op

Ørsted indvier første havmøllepark i Taiwan

Plus Pack-direktør skal kigge affald og cirkulær økonomi efter i sømmene

Han skal være Danmarks nye klimaambassadør

Usynlig sol blev belønnet ved Building Awards

Skanderborg på frier-fødder: Vil tættere på Aarhus og geotermien

Nyhedsbrev

7.997 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

2

To indiske kraftværker skal køre på BWSC-know-how

Plastdebat rammer Folketinget i dag

Supermarked til test af varmeteknologier lader vente på sig

15

Klumme: Hvad batter mest i kampen mod den globale opvarmning?

Forskningsreserve giver 1,5 milliard til grøn forskning

FLSmidth vil sætte den grønne dagsorden

Opgradering i Varde: 5000 kubikmeter spildevand i timen

Ny kampagne skal punktere myten om elbiler

5

Klumme: Fra søjletænkning til sektorkobling: P2X sikrer sammenhæng i energisystemet

Første Mærsk-skib får batterier

Containerskibet ‘Maersk Cape Town’ udstyres nu med batteripakke svarende til seks Tesla-biler. Mærsk vil undersøge, hvorvidt batterier kan fungere som energikilde under ekstreme forhold på Det Indiske Ocean

European Energy pønser på 140.000 MWh sol ved Herning

Grundbeløbsindsats: Varmepumpeleverandører kan nu søge om prækvalifikation

Plastindustrien: Drop politisk kappestrid om højere plastposeafgifter

70 grønne forskningsprojekter afvist årligt

Arcon-Sunmark tester ny type låg til damvarmen

Nobelpris for elbilens batterier

Sådan kan de rigtige dæk spare branchen for 1,3 mia. kr.

1

Ud med vanadium: Nye kobberbatterier skal lagre solens energi

1

Skagenfood har nu en klimakasse

Klimaminister vil afvente analyse om olieudvinding i Nordsøen

UG Metal vinder nye kunder på miljøcertificering

Computermodeller viser fordel ved ny vindmølletype

Fire gange 150 meter vind på vej til Hirtshals

Summit: Hvordan kan teknologi gøre forretningen bæredygtig?

Arla kører på GTL

SodaStream vil spare miljøet for 67 milliarder plastikflasker

Tag med et kig ind i fremtiden: Sådan skal vi spise

1

Danmark sender millioner efter grønne løsninger i verdens byer

Prisvinder vil bygge 200 batterianlæg om året

Naturli’ viser verden nyudviklet ærteprotein

Se alle Medlemmernes egne nyheder

De nye krav i bygningsreglementet BR18

Standard skal sikre privatlivets fred

Hvad skal din båd til vinter?

Julekalender: Vind chokolade med GS1

Nyt viskosimeter fra Hydramotion

Den 1. juli trådte den nye DS/HD60364 standard i kraft – er du klar?

En serieproduktion af landbrugsrobotter på vej

Hvor gode er klimatilpasningsløsningerne? - temadag

Forskningsaftale giver 1,5 mia. til grøn forskning

Dobbelthejs øger effektiviteten på byggepladsen

Tip: HMI Design Workbook fra Siemens

Så kan man igen blive Energivejleder på Teknologisk Institut

Safety til landbrugsmaskiner

Ingeniørfaglig alsidighed i fritids- og haveudstyr

Er automatisering og autonome logistikrobotter for alle?

Plej de personlige relationer

Mere processorkraft til mobile maskiner

Sådan får din virksomhed den bedste el-aftale

Kursus om dynamisk indregulering af tekniske installationer

Standarder giver Grundfos adgang til globale markeder

Lad GPS-kørebogen holde styr på 60-dages-reglen

3D scanning hittede til Billund Studiedag TECH

Højaktuel konference om energilagring og vedvarende energi

Nyt partikelfilter mindsker forurening fra ældre lastbiler

Kender du forskellen mellem Vacon HVAC vs. FLOW omformere?

Send til en kollega

0.2