23948sdkhjf

Vestfrost skal have ny direktør

Efter 10 år i spidsen for den hæderkronede Esbjerg-virksomhed, går Jens Højsager Damgaard nu på pension

Jens Højsager Damgaard tiltrådte som administrerende direktør hos Vestfrost i juni 2008. Dengang var det en virksomhed, der i bogstaveligste forstand stod med kniven for struben, skriver JydskeVestkysten.

Læs også: Ny administrerende direktør i Vestfrost

Som en af sine første opgaver solgte den nye direktør produktionen af husholdningsfrysere fra til tyrkiske Vestel, og Esbjerg mistede i hundredvis af arbejdspladser. Til gengæld blev det virksomhedens redning.

- Det var en stor opgave at ændre Vestfrost fra en stor masseproducent af husholdningsprodukter til en nicheproducent af produkter, hvor vi er skiftet fra dels masseproduktion til ordreproducent i små mængder og fra rigtigt mange kunder til forholdsvis få meget store kunder, der forventer fleksibilitet, kreativitet, høj kvalitet og lavt energiforbrug, siger Jens Højsager Damgaard til JydskeVestkysten.

I 2017 omsatte virksomheden for 484 mio. kr. og havde et overskud før skat på 30 mio. kr.

Den snart 64-årige Jens Højsager Damgaard vil ved siden af sin pensionist-tilværelse forsat være bestyrelsesmedlem i RC Plast, Frederik Christiansen A/ S, FC Strømmen og Alice og Tage Sørensens Fond.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.079