De fleste betaler mindre end en tredjedel af deres indkomst i skat

Inddeles befolkningen i tiendedele efter indkomsten, er det kun den tiendedel med højest indkomst, der gennemsnitligt betaler mere end 33 pct. i personlige indkomstskatter.

Indkomstskatterne i Danmark er progressive. Det vil sige, at personer med en højere indkomst også betaler en større andel af deres indkomst i skat.

I 2016 betalte den tiendedel (decil) af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit 37,8 pct. i indkomstskatter. Tiendedelen med de laveste indkomster - som for en stor dels vedkommende er studerende og hjemmegående uden indkomst - betalte til sammenligning 13,7 pct. i skat, mens personerne i 5. og 6. tiendedele betalte henholdsvis 26,7 og 29,0 pct. i skat.

Aktier og topskat
Det er topskatten, der fyldte mest for personerne med de højeste indkomster.

I den øverste tiendedel af befolkningen svarede topskatten nemlig til 3,6 pct. af indkomsten før skat. I 9. decil var det tal 0,2 pct. Kommuneskatten var derimod lidt lavere blandt de ti procent med højest indkomst end blandt personerne i 8. og 9. decil.

- Den lavere kommuneskat blandt de med de højeste indkomster kan tilskrives, at en større del af indkomsten er afkast på aktier, som beskattes særskilt. Herudover er gruppen overrepræsenteret i kommuner med lavere skattesatser, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik.

Aktieskatterne betales primært af dem i den øverste tiendedel af befolkningen, når den inddeles efter indkomst. Det skyldes, at det oftest er dem med de højeste indkomster, som investerer i aktier. Derudover kan gevinster på aktier hurtigt flytte personer op i toppen af indkomstfordelingen i det år, hvor gevinsterne realiseres.

Om skatterne

Beregningerne gælder kun personlige indkomstskatter. Udover disse skatter betales der blandt andet også selskabsskat, pensionsafkastskat, grundskyld, moms og andre afgifter. Disse skatter påvirker alle indkomstfordelingen forskelligt.
Sammenlagt er det de ti procent med de højeste indkomster, der betaler over en fjerdedel af skatten.

Betaler samlet mest
Ser man på, hvor mange penge de forskellige indkomstgrupper betalte i skat i 2016, er forskellen større.

I kroner og ører betalte den tiendedel af befolkningen med den højeste indkomst 163 mia. kr. i personlige indkomstskatter i 2016. Samlet bidrog denne gruppe med 34 pct. af indkomstskatterne.

Det er over dobbelt så meget som personerne i 9. decil, der betalte 74 mia. og de tre deciler med de laveste indkomster betalte samlet 37 mia. Dette udgjorde 7,7 pct. af indkomstskatterne i 2016.

I gennemsnit betalte en person i 10. decil 363.000 kr. i indkomstskat, mens personerne i 1. decil i gennemsnit betalte 7.100 kr. af deres indkomst i indkomstskat i 2016.

Skatten er faldet
De seneste 10 år er indkomstskattens andel af indkomsten før skat faldet. Det gælder dog ikke for 2. til 4. decil, hvor skatteprocenten har været nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at en stor del af skattelettelserne til lavindkomster er givet ved at hæve beskæftigelsesfradraget, som alene kommer personer i arbejde til gode.

Faldet i andelen af indkomsten, som betales i skat, er størst i de øverste deciler.

I 9. decil betalte personerne gennemsnitligt 3,3 procentpoint mindre af deres indkomst i skat i 2016 sammenlignet med 2006.

- At andelen af indkomsten, som går til skat, er faldet mest i 9. decil kan blandt andet tilskrives afskaffelsen af mellemskatten og højere topskattegrænser, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik.

I første tiendedel med de laveste indkomster faldt skattens andel af indkomsten ligeledes med 3,7 procentpoint. Det skal man dog tolke med forsigtighed, da gruppen udover studerende primært består af hjemmeboende børn over 18 år og hjemmegående uden nævneværdig indkomst.



Hold dig opdateret med Leder IDAG

Kommentarer

Egil Rindorf
Den her slags artikler minder mig mest om anekdoten om, at den der står med et ben i isvand, og det andet ben i kogende vand, for en udenforståendes betragtning må formodes at have det meget godt.
Det er muligt, at det oplevede gennemsnitlige skatteniveau af de fleste opleves som rimeligt. Det ændrer ikke ved, at Danmark stadig er et af de lande i verden, der beskatter hårdest af alle.
Den aktuelle diskussion om skattesystemets indretning handler ikke om gennemsnitlig oplevelse, men om, at topskatten, idelogisk drevne fradrag og punktafgifter (e.g. registreringsafgiften), skævvridende boligbeskatninger (som reelt er en formueskat, der bl.a. driver huslejen for lejeboliger i vejret) og en helt igennem uforklarlig beskatning af investeringer og iværksætteri virker som hæmsko på vækst og beskæftigelse i Danmark. Det sker fordi den energiske ikke får nok ud af at yde en ekstra indsats i Danmark, og derfor sparer indsatsen for i stedet at holde fri, eller rejse et andet sted hen.
Et ideologiforladt opgør med de ovennævnte kontraproduktive skatteprincipper ville gøre den fælles kage større. Ved at beskatte klogere ville man kunne opnå højere samlet skatteprovenue. Det ville betyde, at der bliver flere fælles midler at gøre godt med.
Og flere fælles midler ville være til stor gavn for den danske velfærdsstat, og kunne indebære, at vi bedre kan imødekomme de stigende forventinger, som kommer af, at antallet af skatteydere falder, og antallet af ældre stiger og sundhed og pleje bliver dyrere på grund af bedre behandlingsmuligheder.
Så venstrefløjens (til og med Dansk Folkeparti) mantra om, at skattesystemet kun kan ændres ved at sætte satser i vejret og beskatte befolkningen hårdere, er ideologisk drevet og uden økonomisk fornuft. .

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Stresset? Derfor er ferie ingen mirakelkur

Mange danskere har for store forventninger til, hvad ferien kan gøre for deres stressniveau, vurderer stresslæge.

Medarbejderboom i modne byggevirksomheder

Vestager smækker Google en rekordbøde på 32 milliarder

Hackere har spioneret mod danske energiselskaber

Danmark har udviklet sig til et vaskeægte opfinderland

Aldrig har så mange danskere søgt om at tage patent på en opfindelse, og det gør Danmark til et af verdens førende lande for nye ideer.

Kun ganske få nye jobs i gigantvirksomheder

Nyhedsbrev

Forbrugerombudsmand: Airbnb skal rette ind

Her cykler medarbejderne ved skrivebordet

Bordpladeproducent har taget kreative metoder i brug for at øge medarbejdertilfredsheden.

Ny aftale åbner for mere dansk kød og medicin til Japan

Salg af danske varer til Japan ventes at stige med op til 70 procent, når frihandelsaftale er underskrevet.

8 ud af 10: Jobbet gør ondt

Over 8 ud af 10 medlemmer af 3F har smerter i kroppen i løbet af en arbejdsdag. Det er ikke rimeligt, siger professor i arbejdsmedicin.

Body Shop henter ny direktør fra Adidas

Den nye mand sætter sig for bordenden til august.

Arbejdere holder fast i industriferien

Stiftere siger farvel til Rawbite

Kun en enkelt af de tre idémænd bliver hos nøddebar-producenten

Invita-butikker får nye ejere

Køkkendirektør i Esbjerg og Vejle takker af

Flere byggefirmaer går konkurs trods opsving

Antallet af højvækstvirksomheder i byggeriet er fordoblet

Flügger-søn scorer toppost

27-årig er kommet helt til tops i datterselskab.

Jensen Denmark fyrer 69 ansatte

Ny direktør i Epc Technology

Salgschefen sætter sig i direktørsædet.

1

Hovedstadens virksomheder er sløve til at tage lærlinge

Dansk Metal spår ikke, at virksomhederne i hovedstadsområdet vil tage mange lærlinge det kommende år.

Danske virksomheders salg til udlandet stiger efter halv års dyk

Lykke Friis forlader Vestas' bestyrelse

Unge på landet fritidsjobber mest

Der er stor forskel på, hvor meget unge arbejder afhængigt af, om de kommer fra landet eller fra storbyen.

Ny servicechef i Verdo Energy Systems

Sommerferie på Leder IDAG

Flere konkurser i første halvår af 2018

Slut med papirhelvede i offentlige udbud: Aflevér tilbud digitalt

Secomea går ind i USA

Direktørskifte hos Metafix

Tegnestue ansætter direktør – og udvider med ingeniører

Overvejer hjælp til tørkeramte landmænd

Anlægsgartner udvider med afdeling i Vejle

Der har ikke været færre ledige i ni år

En god lærling kan godt have grå stænk

Gigantordre til Siemens Gamesa

Social dumping: Slikgrossist skal betale over en halv million kroner

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Six Sigma Green Belt: 22. august 2018

Sammenligningssider dominerer markedet for online shopping

Six Sigma Black Belt: 21 august 2018

En af de stærkeste på markedet indenfor komplekse statistikker!

3 grunde til at overveje at låne penge i din virksomhed

Forstå engrosmarkedet for el

4 tips til dig der skal have firmabil for første gang

Kontorhoteller er blevet in hos danske virksomheder

Udbud i forsyningssektoren for praktikere – lovlighed og godt købmandskab

Mød letvægtsroeren Eskild Ebbesen til årets Effektiviseringskonference 16/11-2018

Tysk økonomi fortsætter sin fremgang, men Brexit kan presse udviklingen

Mezzaniner udgør platformen for indretningen i Skanderborg Ungdomsskole

Byg bro mellem byggeriets parter – Aalborg | Aarhus | København

Sådan gik det GTS-nettet i 2017

Skab tillid med klima ikon

Danske virksomheder har forbedret deres internationale konkurrenceevne, men vær opmærksom på Brexit

Hybrid-kuglelejer der får tingene til at glide…

Elhandlerens restanceprocedure i Engrosmodellen

[GUIDE] 3 sikre tips til egenkontrol af jeres pallereoler

Temamøde: Nyt Fællesregulativ og skærpede krav til nettilslutning

Atradius: Stor stigning i betalingsforsinkelser i Asien – pas på hvis du ha...

Er sommertid = læringstid?

Udbud i forsyningssektoren for praktikere – lovlighed og godt købmandskab

Farvel til fordommene

Modulkontor midt i produktionen gør hverdagen lettere for medarbejdere og l...

Send til en kollega

0.153