De fleste betaler mindre end en tredjedel af deres indkomst i skat

Inddeles befolkningen i tiendedele efter indkomsten, er det kun den tiendedel med højest indkomst, der gennemsnitligt betaler mere end 33 pct. i personlige indkomstskatter.

Indkomstskatterne i Danmark er progressive. Det vil sige, at personer med en højere indkomst også betaler en større andel af deres indkomst i skat.

I 2016 betalte den tiendedel (decil) af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit 37,8 pct. i indkomstskatter. Tiendedelen med de laveste indkomster - som for en stor dels vedkommende er studerende og hjemmegående uden indkomst - betalte til sammenligning 13,7 pct. i skat, mens personerne i 5. og 6. tiendedele betalte henholdsvis 26,7 og 29,0 pct. i skat.

Aktier og topskat
Det er topskatten, der fyldte mest for personerne med de højeste indkomster.

I den øverste tiendedel af befolkningen svarede topskatten nemlig til 3,6 pct. af indkomsten før skat. I 9. decil var det tal 0,2 pct. Kommuneskatten var derimod lidt lavere blandt de ti procent med højest indkomst end blandt personerne i 8. og 9. decil.

- Den lavere kommuneskat blandt de med de højeste indkomster kan tilskrives, at en større del af indkomsten er afkast på aktier, som beskattes særskilt. Herudover er gruppen overrepræsenteret i kommuner med lavere skattesatser, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik.

Aktieskatterne betales primært af dem i den øverste tiendedel af befolkningen, når den inddeles efter indkomst. Det skyldes, at det oftest er dem med de højeste indkomster, som investerer i aktier. Derudover kan gevinster på aktier hurtigt flytte personer op i toppen af indkomstfordelingen i det år, hvor gevinsterne realiseres.

Om skatterne

Beregningerne gælder kun personlige indkomstskatter. Udover disse skatter betales der blandt andet også selskabsskat, pensionsafkastskat, grundskyld, moms og andre afgifter. Disse skatter påvirker alle indkomstfordelingen forskelligt.
Sammenlagt er det de ti procent med de højeste indkomster, der betaler over en fjerdedel af skatten.

Betaler samlet mest
Ser man på, hvor mange penge de forskellige indkomstgrupper betalte i skat i 2016, er forskellen større.

I kroner og ører betalte den tiendedel af befolkningen med den højeste indkomst 163 mia. kr. i personlige indkomstskatter i 2016. Samlet bidrog denne gruppe med 34 pct. af indkomstskatterne.

Det er over dobbelt så meget som personerne i 9. decil, der betalte 74 mia. og de tre deciler med de laveste indkomster betalte samlet 37 mia. Dette udgjorde 7,7 pct. af indkomstskatterne i 2016.

I gennemsnit betalte en person i 10. decil 363.000 kr. i indkomstskat, mens personerne i 1. decil i gennemsnit betalte 7.100 kr. af deres indkomst i indkomstskat i 2016.

Skatten er faldet
De seneste 10 år er indkomstskattens andel af indkomsten før skat faldet. Det gælder dog ikke for 2. til 4. decil, hvor skatteprocenten har været nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at en stor del af skattelettelserne til lavindkomster er givet ved at hæve beskæftigelsesfradraget, som alene kommer personer i arbejde til gode.

Faldet i andelen af indkomsten, som betales i skat, er størst i de øverste deciler.

I 9. decil betalte personerne gennemsnitligt 3,3 procentpoint mindre af deres indkomst i skat i 2016 sammenlignet med 2006.

- At andelen af indkomsten, som går til skat, er faldet mest i 9. decil kan blandt andet tilskrives afskaffelsen af mellemskatten og højere topskattegrænser, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik.

I første tiendedel med de laveste indkomster faldt skattens andel af indkomsten ligeledes med 3,7 procentpoint. Det skal man dog tolke med forsigtighed, da gruppen udover studerende primært består af hjemmeboende børn over 18 år og hjemmegående uden nævneværdig indkomst.



Hold dig opdateret med Leder IDAG

Kommentarer

Egil Rindorf
Den her slags artikler minder mig mest om anekdoten om, at den der står med et ben i isvand, og det andet ben i kogende vand, for en udenforståendes betragtning må formodes at have det meget godt.
Det er muligt, at det oplevede gennemsnitlige skatteniveau af de fleste opleves som rimeligt. Det ændrer ikke ved, at Danmark stadig er et af de lande i verden, der beskatter hårdest af alle.
Den aktuelle diskussion om skattesystemets indretning handler ikke om gennemsnitlig oplevelse, men om, at topskatten, idelogisk drevne fradrag og punktafgifter (e.g. registreringsafgiften), skævvridende boligbeskatninger (som reelt er en formueskat, der bl.a. driver huslejen for lejeboliger i vejret) og en helt igennem uforklarlig beskatning af investeringer og iværksætteri virker som hæmsko på vækst og beskæftigelse i Danmark. Det sker fordi den energiske ikke får nok ud af at yde en ekstra indsats i Danmark, og derfor sparer indsatsen for i stedet at holde fri, eller rejse et andet sted hen.
Et ideologiforladt opgør med de ovennævnte kontraproduktive skatteprincipper ville gøre den fælles kage større. Ved at beskatte klogere ville man kunne opnå højere samlet skatteprovenue. Det ville betyde, at der bliver flere fælles midler at gøre godt med.
Og flere fælles midler ville være til stor gavn for den danske velfærdsstat, og kunne indebære, at vi bedre kan imødekomme de stigende forventinger, som kommer af, at antallet af skatteydere falder, og antallet af ældre stiger og sundhed og pleje bliver dyrere på grund af bedre behandlingsmuligheder.
Så venstrefløjens (til og med Dansk Folkeparti) mantra om, at skattesystemet kun kan ændres ved at sætte satser i vejret og beskatte befolkningen hårdere, er ideologisk drevet og uden økonomisk fornuft. .

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Industriens investeringer på katastrofekurs

Investeringskrisen fortsætter og kan ende med en tilbagegang på dybtrøde tal

- Industrien har sovet i timen

Efter finanskrisen er der blevet 3.000 færre industriteknikere. Der uddannes for få.

Fredagsbog: Verden er meget bedre end vi tror

Den svenske professor Hans Rosling er optimist på verdens vegne. Han bygger sin tro på facts. Derimod kan man ikke bruge medierne, hvis man vil kende verdens sande tilstand, siger han i ny bog.

Kasper Holten ny chef for Det Kongelige Teater

Hver anden FTF'er kan ikke levere kvalitet i arbejdet

Sådan siger medarbejderne selv om deres arbejdsbetingelser i ny, stor undersøgelse.

Dansk teknologivirksomhed får vækst-investor ombord

Nyhedsbrev

Beskeden vækst hos Teknologisk Institut

En stigende del af instituttets omsætning kommer dog fra kommercielle aktiviteter.

Ny kampagne: Fødevarestyrelsen slår ned på personlig hygiejne

Syv nye partnere til Schmidt Hammer Lassen

Udnævnelserne på de danske kontorer markerer et generationsskifte for den internationalt kendte arkitektvirksomhed

Danskere lægger 16 millioner i slovensk healthtech-startup

Ældre stormer frem på arbejdsmarkedet

Coop vil lukke 47 Fakta-butikker

Der er i dag lidt over 400 Fakta-butikker i Danmark, men der vil snart være 47 færre, oplyser Coop.

Så meget er Grundfos værd

Første opkøb i 20 år: Velux køber amerikansk vinduesproducent

Opkøbet skal være med til at øge omsætningen hos Velux, der har flere opkøb på vej

Det bliver lettere at sælge danske varer i Australien og New Zealand

EU forbereder forhandlinger om ny handelsaftale med de to lande. De har i forvejen lav told, men der er andre handelshindringer, som skal ryddes af vejen..

EU vil indføre tårnhøje bøder for at overtræde forbrugerlov

Bøder på fire procent af omsætningen og et opgør med forbrugerens ret til at fortryde et køb efter varen er taget i brug.

1

Man skal have luppen frem for at finde kvinderne i topledelserne

Kun 6,8 procent af direktionsmedlemmer, som laver regnskabspåtegningerne i de 1500 største danske virksomheder, er kvinder.

Hvert andet firma arbejder med sundhedsinitiativer

Regering lægger op til jobfest i energisektoren

Grønbech & Sønner udvider i Vejle

E-handel får et løft med Danmarks største pakketerminal

Postnord indvier Danmarks største pakketerminal i Skandinavisk Transportcenter ved Køge

Seks nedrivningsfirmaer tiltales for kartelaftaler

Der er samtidig rejst tiltale mod ledende medarbejdere fra alle seks virksomheder.

26-årig københavner forvandler nordjysk vand til øl

Gram Equipment fyrer topledelsen

Ejerne føler sig misinformeret om virksomhedens 2017-regnskab.

Anlægsgartner vækster planmæssigt

Udenlandske datacentre skal booste fjernvarme i Danmark

Forsker: Ny hovedorganisation bliver en magtfaktor

Udviklingshus øger på bundlinjen

Jubelår for Varde Laks

Wirtek køber nordjysk virksomhed

Går fra to til én ejer: Køber medstifter ud

Dagrofa udskifter topchef med tidligere Netto-chef

Dankortforbruget sneg sig op i marts

Nordsjællandsk ægtepar idømt kæmpebod for løndumping

Nu er Hempel gældfri

Konsortium kæmper for flere TDC-aktier: Går efter afnotering

Se alle Medlemmernes egne nyheder

FRECON styrker bestyrelsen

Skal du søge midler via InnoBooster?

Temadag om kølemidler

Unik overdækning til cafeens gæster

Åbent Hus hos Kapema 18.-19. april 2018

Forstå engrosmarkedet for el

Pulterrum og cykelparkering til beboerne i Risskov Brynet i Aarhus

For virksomheder i Randers og omegn - gratis temamøde om robusthed 16. maj

Må du genbruge stregkode-numre?

Hvordan mener du, at 650 mio. kr. skal investeres i GTS-institutterne?

Gå ikke glip af Engineering Forum 2018 d. 16. & 17. maj - derfor skal du deltage!

KURSUS - Generationsskifte af Ejendom

Hvad betyder GDPR for jeres markedsføring?

Andersen Biler vokser, og kopimaskinerne følger med

Skab tillid med klima ikon

Er du ny bruger af Inventor? - kom på 4-dages basis-kursus fra d. 7/5 og få intensiv træning

Alle byggeriets parter kan nu mødes i 3D

Mangler du bannere til byggepladsen?

Gadgets på programmet på E-18

Sikkerhed på elforsyningsanlæg – kursus for arbejdsledere

Mangler I lagermedarbejdere?

Pas godt på dine medarbejdere - og dig selv!

Udviklingen af Dagmarhus giver unikke restaurationsmuligheder

Brug øverste etage, når der skal være tørt i kælderen

Kursus 29. august: Den svære samtale om sygefravær og mistrivsel

Send til en kollega

0.215