Ligeløn: Flere rettigheder giver åbenhed om løn

Ledelsen kan godt forberede sig på nye krav
Og det er ikke kun et dansk problem.
Vores europæiske naboer har i 2017 gennemført initiativer, der skal fremme åbenhed omkring kvinders og mænds løn, og dem kan ledelserne i danske virksomheder med stor sandsynlighed godt begynde at tage bestik af.
Storbritannien har eksempelvis indført pligt til at offentliggøre lønforskelle. I Island skal virksomheder bevise, at de har ligeløn. Og i Tyskland har medarbejdere fået ret til at se gennemsnitslønnen for grupper af kolleger i lignende funktioner. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
Baggrunden er af alle lande i EU skal sørge for at gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder.
Læs også: Man skal have luppen frem for at finde kvinderne i topledelserne
Derfor har VIVE set på, hvordan hvad man har gjort i vores nabolande.
Britiske virksomheder med over 250 ansatte skal årligt offentliggøre lønoplysninger. De skal bl.a. oplyse forskelle i timeløn og i lønbonus mellem virksomhedens mandlige og kvindelige ansatte. Tallene skal kunne findes på virksomhedens egen hjemmeside og på en statslig hjemmeside, forklarer forskerne.
Men de fortæller også, at nogle arbejdsgivere er bekymrede for, om loven vil underminere andre bestræbelser på lighed – fx ved, at mandsdominerede arbejdspladser får svært ved at tiltrække kvinder, fordi løntallene stiller dem i et dårligt lys.
På Island skal virksomheder med over 25 ansatte opnå et ligelønscertifikat. Det opnår de ved at dokumentere, at de udbetaler lige løn for samme arbejde og for arbejde af samme værdi. Derudover skal virksomhederne definere sin lønpolitik, klassificere stillingstyper og gennemføre en lønanalyse baseret på klassifikationen. Island er dermed det første land i verden, hvor det er lovpligtigt for arbejdsgivere at bevise, at de betaler ligeløn.
På tyske virksomheder, forklarer VIVE i deres analyse, at virksomheder med over 200 ansatte har en medarbejder ret til at få oplyst medianlønnen for en gruppe på mindst 6 kolleger af modsat køn, hvis job er ”sammenlignelige” med medarbejderens. Det er op til arbejdsgiveren at vurdere, om dette kriterium er opfyldt. Hvis oplysningerne viser en lønforskel, kan medarbejderen lægge sag an efter gældende lovgivning for at få samme løn.
Læs også: IT-cheferne er langt fra klar til nye lovkrav
Forsknings- og analysecenterer oplyser, at der endnu ikke viden om, hvorvidt indsatserne har haft en effekt i Storbritannien og Tyskland.
Men i Island tyder et pilotstudie på, at deres ligelønscertificering har den ønskede effekt: Først og fremmest er det en fordel for arbejdspladsen at have et mere gennemsigtigt lønsystem. Det gør arbejdsgiverne opmærksomme på, om der foregår diskrimination mellem kønnene, og om der er en unfair fastsættelse af lønnen. De bliver også mere bevidste om, hvilke faldgruber der er omkring fastsættelsen af løn.
Man kan læse mere om analysen og finde en lang række fakta på VIV's netside her.