Usikkerhed giver bølge af generationsskifter så snart nytårschampagnen springer
Det voldsomme fald i afgiften ved generationsskifte betyder at en bølge af familieejede virksomheder skifter hænder. Men baggrunden er usikkerhed om reglernes fremtid - nu tør de ikke vente længere.
For samtidigt med at rådhusuret falder i slag reduceres statsafgiften ved generationsskifte fra 13 til blot 7 procent. Et fald på hele seks procent.
Og det har en lang række familieejede virksomheder ventet på, siden folketinget i starten af juni i år vedtog afgiftsnedsættelserne.
Usikkerhed skaber handling
Når nytåret er vigtigt for timingen skyldes det to ting. For det første at afgiften ganske vist også falder med en enkelt procent yderligere i henholdsvis 2019 og 2020, men for det andet, er der samtidigt med vedtagelsen blev sået usikkerhed om lovens holdbarhed, da rød blok meddelte, at de muligvis ville rulle reglerne tilbage, hvis de kommer til magten.
![]() |
Sådan falder afgiften
Bo- og gaveafgiften var indtil lovændringen på 15 %2016 - 13 procent
2017 - 13 procent
2018 - 7 procent
2019 - 6 procent
2020 - 5 procent
Har ændret planer
Og den store besparelse har gjort indtryk hos familievirksomhederne og har ændret på deres planer.
- Der er ingen tvivl om at virksomhederne har ventet på det her. Det har jo været politiske planer, der har været undervejs i flere år, og det har givet en ophobning, mens man ventede på en afklaring, forklarer skatte- og momschef i Revisionsaktieselskabet BDO, Ida Helena Gert Jensen til Leder Idag.
- Og det er klart at efter lovændringen i juni, har man så ventet på at kunne få fordelen af den store nedsættelse her ved årsskiftet. Men om man ligefrem står på spring samtidigt med nytårsskiftet, er nu ikke mit indtryk. Et eventuelt politisk skifte tager jo også tid, tilføjer hun.
Ikke kun for de store
Da loven blev gennemført i juni, gik den politiske debat i høj grad på den fordel, de store virksomheder - med de store beløb - fik ved nedsættelsen. Men reglerne kan vise sig at få langt større betydning for de mindre familieforretninger.
- Alt er jo relativt. Et stort beløb tæller naturligvis for en stor virksomhed, men for en lille virksomhed kan betydningen jo være mindst lige så stor, selv om der er tale om mindre beløb målt i kroner, vurderer Ida Helena Gert Jensen.
I en årrække har det været svært at få gennemført generationsskifter i særligt de små og mellemstore virksomheder. Men hvis nedsættelsen gør det mere attraktivt at planlægge velfungerende overdragelser, kan de få stor betydning for økonomien.
Familien gør det bedst
For ifølge rapporten ”Familievirksomheder i Danmark” af professorer Morten Bennedsen og Kasper Meisner Nielsen fra 2013 er 760.000 - eller 6 ud af 10 - af alle privatansatte beskæftigede i en familieejet virksomhed.
![]() |
Hjælp dine kolleger
Del artiklen på LinkedIn, Facebook, Twitter - klik på logoerne herunder.Men der er, ud over de politiske, også andre røster, der er kritiske overfor nedsættelserne. De økonomiske vismænd mener, som man kunne læse sidste tirsdag , at ændringerne hæmmer produktiviteten i de virksomheder, der overdrages til næste generation. De mener at en indfrysning til senere betaling eller afdragsordninger ville være bedre, for at ejerskifte ikke forvrides til fordel skifte indenfor familien frem for eksternt salg.