23948sdkhjf

Ny S-ide: Praktik skal løse ingeniørmangel

Mette Frederiksen vil have ingeniører i praktik i virksomhederne for at sikre, at flere ingeniørudddannede bliver i Danmark og kommer danske virksomheder til gode.
Virksomhederne skal have bedre adgang til ingeniører. Det mener Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, der nu foreslår, at ingeniørstuderende efter at have taget batchelor-delen kan komme i praktik i virksomhederne, og senere i studiet få merit for det, de har lært, mens de er i praktik. De skal samtidig have et retskrav på at kunne komme tilbage til kandidatstudiet.

Ideen skulle dels være at gøre ingeniørerne mere fortrolige med virksomhederne hurtigt og samtidig sikre, at de kommer til at arbejde for danske virksomheder, der har brug for dem.

Ideen blev fremsat i Mette Frederiksens tale tirsdag på Dansk Industris topmøde i Operaen i København.

Socialdemokraternes formand erkendte, at ideen ikke er færdigudviklet, men hun inviterer virksomhederne med til en debat om, hvordan ideen kunne udvikles yderligere.

Netop adgangen til kvalificeret arbejdskraft var et stort emne på årsmødet, hvor Statsminister Lars Løkke Rasmussen opfordrede Danske Folkepart (DF) og Socialdemokraterne (S) til at rulle de forhøjede beløbsgrænser for løn til udenlandsk arbejdskraft tilbage til det de oprindeligt var.

DF og S har sammen skabt et flertal for, at udenlandsk arbejdskraft uden for EU kun kan få opholdstilladelse i Danmark, hvis de tjener mindst 408.000 kr. om året. Tidligere var grænsen 350.000 kr. om året.

Mette Frederiksen er dog ikke til sinds at give sig på dette punkt. Hun frygter, at danske virksomheder vil importere flere faglærte medarbejdere fra lande udenfor EU.

”Ufaglært og faglært arbejdskraft skal vi kunne levere til virksomhederne fra Danmark og fra EU”, mener hun

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.188