23948sdkhjf

Her er de jobcentre, der er bedst til at hjælpe

I Holstebro kan du regne med førsteklasses hjælp til at finde en medarbejder, mens Ballerup får en absolutte bundplacering. Se listen her.
Det er LO, der med et nyt indeks ranglister alle landets jobcentre, fra top til bund.

Dermed får ikke alene de arbejdsløse, men også virksomhederne, en mulighed for at bedømme, hvor kvalificeret, den indsats de tilbydes, i virkeligheden er.

– Det er fantastisk, at eksempelvis Holstebro Jobcenter er drønet op på en 1. plads, fordi de er blevet bedre til at hjælpe arbejdsløse i aktivering og forkorte varigheden af ledighedsforløbet. Vi ved alle sammen, at i øjeblikket er det jo ikke sådan, at pengene vokser på træerne ude i kommunerne, og derfor synes jeg, at det er rigtig godt at bruge LO’s indeks til at pege på, at hér er der nogen, der gør det klogt, lyder kommentaren fra næstformand LO's Ejner K. Holst.

Og der er ros til de ti jobcentre, der gør det bedst. Faktisk er det 12, for flere af dem har gjort det lige godt på de fem punkter, hvor organisationen har målt deres indsats.

Ud over Holstebro ligger Frederikshavn-Læsø og Tønder i top tre på LO’s nyeste jobcenterindeks for 4. kvartal 2016 hed henholdsvis en anden og tredjeplads..

Top 10 jobcentre

1. Holstebro
2. Frederikshavn-Læsø
3. Tønder
4. Thisted
5. Ringkøbing-Skjern
6. Faaborg-Midtfyn
7. Stevns og Billund
9. Nordfyn
10. Ålborg Sønderborg og Langeland

Top 10 består af de 12 jobcentre, der samlet set klarer sig bedst på de fem indsatsområder
– Det er vigtigt, at jobcentrene gør brug af de redskaber, som vi ved, holder den arbejdsløse tæt på arbejdsmarkedet. Derfor har vi oprettet jobcenterindekset til løbende at undersøge jobcentrenes aktive indsats, siger næstformanden.

Han håber, at kommunerne vil bruge indekset til at lade sig inspirere af hinanden til eksempelvis at bruge uddannelse og opkvalificering i aktiveringsindsatsen.

Læs også: Her er de ti jobs, det er sværest at besætte

- Det er jo klart, at jo flere nye kompetencer og erfaringer borgerne får, des bedre rustet er de til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Sammenligner med tidligere
Samtidigt har LO lavet en sammenligning med tidligere resultater, så man kan se, om jobcenteret forbedre sig - eller det udvikler sig til det værre.

Ejnar K. Holst peger også på tre skridt, der kan være med til at give en bedre jobcenterindsats, som får flere ledige i arbejde.

Bund 10 jobcentre

84. Herlev og Odense
86.Viborg og Lejre
88. Solrød
89. Greve og Hvidovre
91. Odder
92. Århus
93. Randers
94. Ballerup

De 10 dårligst placerede jobcentre er faktisk de 11, der samlet set klarer sig dårligst på de fem indsatsområder, fordi flere gør det lige dårligt.
Der skal invester i uddannelse, fordi uddannelse af ledige sikrer et bedre match mellem arbejdsudbud og efterspørgsel og åbner nye døre på arbejdsmarkedet for den ledige.

Læs også: EU-flertal vil fjerne dansk særregel om dagpenge

Ledighedsperioden skal bruges aktivt, fordi man ved aktivering i ledighedsperioden fastholdes den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet.

Og endeligt peger LO på at man bør forkort sygedagpengeperioden, fordi en hurtig og effektiv indsats i tæt dialog med den sygemeldte har afgørende betydning for at sygedagpengeperioden bliver så kort som muligt.

Fem målepunkter
LO’s jobcenterindeks er sammensat ud fra fem forhold, som har stor betydning for om jobcenteret formår at bringe de forsikrede arbejdsløse tilbage i job.

De fem forhold er: Længden af sygedagpengeperioden, brug af opkvalificering i aktiveringen, brug af aktivering generelt, længden af ledighedsperioden, og om indvandrere er arbejdsløse i længere tid end andre.

LO’s jobcenterindeks udkommer hvert halve år og tager pulsen på jobcentrenes indsats med at få forsikrede arbejdsløse i arbejde, og man kan finde hele listen på LO's netside.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.111