Skovejer Jens Lützhøft i Mern på Sydsjælland har skiftet sin kassekredit på 200.000 kr. i banken ud med et såkaldt ”crowdlending-lån”.

Mens kassekreditten i banken kostede 10 pct. i rente, kunne han slippe med fem procent hos crowlending- selskabet Lendino, der har formidlet kontakten til 40 långivere, som til sammen har ydet ham lånet, der løber over fire år.

Skovejeren er ikke den eneste, der benyttet sig af de nye digitale finansierings-platforme.

Crowdlending og crowdfunding er for alvor kommet på nethinden hos de små og mellemstore virksomheder.
Det viser en undersøgelse som FSR Danske Revisorer har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs også: Små eksport-firmaer skal pludselig finde erstatning for mia-lån

En ud af 10 af revisorerne i undersøgelsen har kunder blandt små og mellemstore virksomheder (SMV) , der har søgt finansiering via crowdfunding eller crowdledning. Hertil skal lægges, at 15 pct. af revisorerne har SMV-kunder, der har overvejet det.

Ved crowdlending indgår man en låneaftale med en bestemt rente og tilbagebetalingsperiode. Det minder altså om et traditionelt lån; forskellen er blot at långiver ikke er banken, men derimod andre virksomheder eller privatpersoner.
Finansierings-formen tiltrækker bl.a. långivere, der ønsker en højere rente på deres overskudslikviditet end de kan få i banken. Samtidig tiltrækker den virksomheder, der søger alternativ finansiering.

Gennemsnitsrente på 7,8 pct.

I Danmark findes bl.a. crowlending platformene Flex Funding og Lendino
Flexfunding oplyser på sin hjemmeside, at selskabet nu har formidlet lån for 30 mio. kr.
Mindstelånet er 200.000 kr. og gennemsnitsrenten ligger på 7,8 pct.

Lendino oplyser, at det har formidlet lån for i alt 35 mio. kr.

Læs også: SKAT siger nej til mia-investering i crowd-lending

Låntagere skal gennem en kreditvurdering, som minder om bankernes. Begge platforme gør dog opmærksom på, at risikoen for tab er større end ved at indskyde penge i banken, hvor man altid kan være sikker på at få sine penge igen.

Platformene tager et gebyr for at formidle lånene.

”Crowdfunding er lidt populært sagt finansieringens Go More eller AirBnB. De forskellige crowdfundingformer har det tilfælles, at de via netbaserede platforme gør det let for en bred kreds af private at få adgang til at støtte en virksomhed med eksempelvis lån. Vi har i Danmark et par platforme, som har fået god tracktion. Den næste tid skal vise, hvor stort et marked crowdfundingen kan bære,” siger erhvervspolitisk direktør i FSR, Tom Vile Jensen:

”Helt centralt er det, at crowdfundingen viser sig fortsat at være omkostningseffektivt for de, der skal låne penge. Samtidig skal den være en troværdig løsning for de, der sætter penge på højkant. Lykkes branchen med det, så er det vores forventning, at flere – både virksomheder og private med frie midler - vil prøve crowdfunding.”, tilføjer han.