23948sdkhjf

Business angels slog alle rekorder i 2015

Business angels investerede i 2015 rekordhøje summer i iværksætteri og har skabt over 50.000 arbejdspladser på landsplan. Englene har samlet investeret 1,77 milliarder kroner i danske vækstvirksomheder – bl.a. med fokus på disruption.
Business angels - på dansk engle - investerede i 2015 rekordhøje summer i iværksætteri og har skabt over 50.000 arbejdspladser på landsplan. Englene har samlet investeret 1,77 milliarder kroner i danske vækstvirksomheder – bl.a. med fokus på disruption.

Danske business angels oplevede i 2015 et år med høj exitaktivitet og rekordhøje investeringer i iværksætteri. Det viser en undersøgelse fra DanBAN, der er et af de fire regionale business angel-netværk.

Ny investeringsrekord
Undersøgelsen viser, at exitniveauet i 2015 næsten blev fastholdt på det usædvanligt høje niveau fra 2014. Samtidig steg investeringerne med over 30 pct.

DanBANs medlemmer investererede knap 100 mio. kr. i unge iværksættervirksomheder, og på landsplan skønnes beløbet at være omkring 1,77 mia. kr.

”Aldrig før er så store beløb gået fra business angels til unge danske iværksættere. Samtidig afhænder englene succesvirksomheder med høje afkast, og det vidner om at danske business angels er blevet topprofessionelle”, siger Jesper Jarlbæk, formand for DanBAN.

Pengene 7 gange igen
Undersøgelsen fra DanBAN viser, at danske business angels skabte yderst konkurrencedygtige afkast i 2015. Hvis der var investeret én krone i hver af de 27 virksomheder, som er afhændet i 2015, så ville den oprindelige investering på 27 kr. have givet et afkast på 192 kr. Det svarer til en multipel på 7,11.

Engle investerer i disruption
Business angels investerer i en række forskellige sektorer, herunder sundhedsteknologi, detailhandel og industri.

Men en særligt stor andel af investeringerne går til at udvikle fremtidens højteknologiske vækstvirksomheder. Halvdelen af virksomhederne er beskæftiget med IT eller Fintech - og det er typisk inden for disse brancher, der udvikles nye disruptive forretningsmodeller, som kan udfordre - eller helt erstatte - store etablere virksomheder.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.109