23948sdkhjf

Hvorfor lærer vi aldrig af fortidens fejltagelser?

Kommentar: Virksomhed med tvivlsomt ry er i øjeblikket ved at tage livet af erhvervsobligationer. Det minder om tiden før finanskrisen. Hver gang konjunkturerne bliver bedre, træder erhvevslivets lette kavaleri an og galopperer derudaf med tvivlsomme forretningsmodeller, men vi lærer ikke af det.
Hvordan kan det være, at vi sjældent lærer af fortidens fejltagelser? Selvom fortiden i form af f. eks. finanskrisen kun ligger syv år tilbage.

Et aktuelt eksempel er sagen om belysningsfirmaet HeSA Light i Roskilde, der har lokket 588 mio. kr. ud af tre danske pensionskasser som nu har risikerer af miste deres penge og bringe erhvervsobligationer – en brugbar finansieringsmulighed for vækstvirksomheder - i miskredit.

Det er kun et par år siden, der blev holdt en stor konference på Børsen, hvor HeSa Lights adm. direktør Lars Nørholt blev fejret som helt, fordi han havde skaffet penge, der hvor bankerne sagde nej.

At pensionskasserne også burde have sagt nej, forstår man i dag. Erhvervs- og selskabsstyrelsen har kasseret HeSa Lights seneste regnskab. Eksportkreditfonden har afvist at være med i de finansieringsmodeller, som selskabet reklamerer for på sin hjemmeside. Store virksomheder, som Arla, Maersk og NOVO er brugt som referancekunder, selvom de afviser det. Og selskabet er blevet involveret i en korruptionssag på Balkan.

I årene op til finanskrisen kunne tvivlsomme projektmagere som den charmerende tømrersvend Steen Gude fra Næstved og ejendomsspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen fra Roskilde lokke tre-cifrede mio-beløb ud af den amatøragtigt ledede Roskilde Bank.

Læs også: 70 kommuner går sammen om genbrugshjælpemidler

Historierne rulles op i denne tid, hvor det juridiske efterspil efter bankens krak i sommeren 2008 udspiller sig i byretten.

Hver gang en ny højkonjunktur nærmer sig, træder erhvervslivets lette kavaleri an og galopperer derud med tvivlsomme forretningsmodeller.

I HeSa Light bruges de mange erhvervsobligationsmillioner til at opsætte LED-lys for hos kunderne, der senere skal betale ved at give HeSa andel i de energibesparelser, som opnås.

Men hvordan er det lige sådanne fremtidige indtægter bogføres og kommer de i øvrigt nogensinde på bogen?
Det er det investorerne i HeSa Lights erhvervsobligationer nu må spørge sig selv om.

Læs også: Kemp & Lauritzen henter ny entreprisedirektør hos Bravida

HeSa Lights forretningsmodel kaldes også Esco-modellen. Den er blevet brugt af anerkendte virksomheder som Kemp & Lauritsen hvor kunderne har været offentlige virksomheder og institutioner.
Men modellen kan misbruges, hvis det er det man vil.

Det kan i øvrigt de fleste forretningsmodeller, og der dukker mange nye af dem op for tiden.
På børsmarkederne globalt investeres der i denne tid milliarder af kroner i forretningsmodeller, som UBER, Tesla, Spotify og AIRbnb.

Fælles for dem er, at de virksomheder, som bruger modellerne, vokser kraftigt baseret på stor forbrugerinteresse uden at der tjenes penge i samme takt.

Det hele minder lidt om Dot-com-boblen, der brast for 15 år siden, da den første hype om nye internetbaserede virksomheder forsvandt.

For investorer gælder det om at holde hovedet koldt, når tiderne bliver bedre .
De kolde hoveder opnås bedst ved at studere fortidens fejltagelser. Men hver ny generation negligerer tilsyneladende den lære.

Det kan de glade opfindere af de mange nye ”forretningsmodeller” prise sig lykkelige for.







Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125