23948sdkhjf

Forsvaret underskriver aftaler med 12 danske værfter

12 danske værfter skal være med til at vedligeholde Søværnets flådefartøjer de næste syv år. Det er resultatet af en ny rammeaftale, som parterne netop har underskrevet

Når Søværnets skibe skal vedligeholdes over de næste syv år, slipper Forsvaret for at skulle sætte den store udbudsmaskine i gang. 12 danske værfter har nemlig netop underskrevet en ny syvårig rammeaftale, skriver Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, i en pressemeddelelse.

Rammeaftalen indeholder 28 delaftaler, hvilket betyder, at de store udbud kan erstattes af miniudbud mellem de 12 værfter.

- Jeg ser frem til det samarbejde med værfterne, som disse nye aftaler vil danne baggrund for. Vi har haft god nytte af de tidligere aftaler fra 2017, og ser frem til at kunne arbejde videre på samme måde. Delaftalerne og miniudbuddene, der vil følge, er med til at sikre, at vores skibe fortsat er i stand til at løse sine opgaver, siger generalløjtnant og chef for FMI, Kim Jesper Jørgensen.

Han glæder sig desuden over, at arbejdet med at vedligeholde krigsskibene fastholdes i Danmark. De nye aftaler træder i kraft i denne måned og løber i syv år.

De 12 værfter, som har underskrevet rammeaftalen, er: Assens Skibsværft, Petersen & Sørensen (Svendborg), Hirtshals Yard A/S, Faaborg Værft, JOBI, Søby Værft, Fayard, Orskov Yard, Hvide Sande Shipyard, Grenaa Skibsværft, Brdr. Petersen Gilleleje og Karstensens Skibsværft.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094