23948sdkhjf

Kemi for ikke-kemikere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Teknologisk Institut - Energi og Klima

Teknologisk Institut sætter fokus på kemien i forbindelse med et særligt kursus målrettet personer, som ikke har en kemikerbaggrund

Kemi og kemikalier er en integreret del af mange menneskers hverdag. Hvis man ikke har en kemirelateret uddannelse, kan det være vanskeligt at forstå de mange begreber, som man bliver konfronteret med.

På kurset "Kemi for ikke kemikere" vil kemibegreberne og baggrunden blive forklaret på en jordnær og letforståelig måde. Man kan bl.a. få afdramatiseret en række kemifaglige udtryk, som anvendes i dagligdagen på mange arbejdspladser og få kendskab til det kemiske grundlag for virkemåden af en lang række industrielle kemikalier. Det kan bl.a. give et godt grundlag for at diskutere med leverandører af kemikalier og en god mulighed for at kunne forstå kemikaliernes virkning på mennesker og miljø.

I overskrifter indeholder kurset bl.a.

  • Kemiens byggesten og kemiske forbindelser
  • Organiske forbindelser, f.eks. i rengøringsmidler, plast og brændstoffer, og uorganiske stoffer, for eksempel i byggevarer
  • Fysisk-kemiske egenskaber, for eksempel pH-værdi, flammepunkt og damptryk
  • Syrer/baser eller flygtige og brandfarlige væsker
  • Sundheds- og miljømæssige egenskaber ved de forskellige typiske kemikalier og begreber, der anvendes i den forbindelse
  • Målemetoder og -enheder f.eks. i blandinger eller som luftforurening.

Læs mere om kurset

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Gregersensvej
2630 Taastrup
Danmark
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Send til en kollega

0.075