23948sdkhjf

Eftertragtet innovationskonkurrence vender tilbage til FoodTech

| Medlemsnyhed | Indrykket af FoodTech

50 talentfulde studerende konkurrerer i innovationskonkurrencen FoodTech Challenge & InnovateFood.dk på FoodTech 13.-15. november i MCH Messecenter Herning.

Her skal de udvikle fremtidens løsninger til fødevarebranchen, og som noget helt nyt vil en række eksperter komme med input undervejs i konkurrencen.

Hvad enten man læser filosofi, sundhedsteknologi, økonomi eller noget helt andet, så er det nu, man skal slå til, hvis man vil deltage i innovationskonkurrencen 'FoodTech Challenge & InnovateFood.dk', der foregår på Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi Foodtech 13.-15. november 2018 i MCH Messecenter Herning. Her vil 50 ambitiøse studerende med passion for innovation blive udvalgt til at deltage i den eftertragtede konkurrence, der foregår for tredje gang på FoodTech.
 
- Formålet med konkurrencen er at skabe synergi mellem de deltagende virksomheder, de 50 studerende, der udvikler konkrete løsninger til fødevareindustrien, og de besøgende på FoodTech. I år tilfører vi et ekstra lag, hvor en række eksperter kommer med perspektiver, viden og forskningsresultater med det formål at bringe forskningen tættere på industrien, siger John Jensen, projektleder i MCH.
 
Rent praktisk foregår FoodTech Challenge & Innovatefood.dk i det nye vidensområde Tech City i hal F i MCH Messecenter Herning, hvor de 50 udvalgte studerende fordeles på ti teams. Hvert team får udleveret en case fra en virksomhed, som de har tre dage til at løse. Årets virksomheder er blandt branchens største og mest kendte virksomheder og tæller blandt andet Arla, KMC, Marel og Tulip. Eksperter fra førende universiteter vil via ti videns-sessioner, der tager udgangspunkt i de ti virksomheders udfordringer, give deres input til gavn for de studerende og virksomhederne.
 
Populær konkurrence
I 2016 ansøgte flere end 2.500 studerende om at deltage i konkurrencen, og blandt de udvalgte deltagere var der 23 nationaliteter repræsenteret. Når de 50 studerende til årets konkurrence er fundet, bliver de studerende castet og sammensat, så de bliver det bedst mulige team, der giver værdi for virksomheden og den konkrete opgave.
 
- De studerende, der kommer gennem nåleøjet, bliver castet, så de matcher det hold og den opgave, de får tildelt. Vi kommer 360 grader rundt og får skabt et optimalt, bredt og dynamisk hold, der kan lave gennemtænkte løsninger og belyse det fra alle tænkelige perspektiver ved at kigge på både baggrund, faglighed og personlighed, siger Mads Kinch Clemmensen fra Foodjob Nordic, som står for rekrutteringen af de studerende.
 
Det er ikke blot erfaring, de studerende opnår ved at være med i FoodTech Challenge & Innovatefood.dk. Flere tidligere deltagere har fået jobs på baggrund af konkurrencen, og med mange tusinde besøgende og hele branchen repræsenteret på FoodTech får talenterne alle muligheder for at hente inspiration, nyheder, input og skabe et stort netværk.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FoodTech

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
FoodTech

Send til en kollega

0.141