23948sdkhjf

Digital ledelse i fokus på Automatik

| Medlemsnyhed | Indrykket af Automatik

Til Automatik 2018, der afholdes i Brøndby Hallen 11.-13. september, kan besøgende få helt nye perspektiver på digitalisering og digital ledelse, når messen inviterer til spændende konferencer med både internationale og nationale oplægsholdere.

De besøgende kan hente ny viden på en række konferencer på årets Automatik-messe

11.-13. september i Brøndby Hallen. Foto: MCH/Lars Møller
 
Med en række speakere, der hver især har førertrøjen på indenfor digitalisering og ledelse, sætter Automatik 2018 fokus på emnet digital ledelse, der bliver en del af årets konferenceprogram 11.-13. september i Brøndby Hallen.

- Ledelse og digitalisering hænger sammen, og det kræver en anden og ny ledelsesstil. Branchen har efterspurgt input om digital ledelse, og derfor styrker vi i år vidensdelen på Automatik og sætter fokus på temaet med en række indlæg, siger projektchef i MCH, Mona Jacobsen.

Nye perspektiver på digitalisering - Forvandler menneskelig adfærd
På åbningsdagen for Automatik kan besøgende bl.a. få et radikalt, nyt perspektiv på digitalisering, når den internationale speaker Ashkan Fardost holder oplægget 'Everyone Has Misunderstood Digitalization - A Radically New Perspective for Leaders and Innovators'. Her taler Ashkan Fardost om, hvordan digital teknologi og internettet påvirker industrien, samfundet og menneskers adfærd. Ifølge foredragsholderen er digital teknologi og internettet med til at forvandle menneskelig adfærd og skabe nye forventninger, da mennesker, der vokser op med internettet, har en radikalt anderledes tilgang til deres arbejdsliv.

Er din ledelsesstil en stopklods for væksten?
Det er også på åbningsdagen, konferencen 'Digital Ledelse i en digital virkelighed' afholdes. Her kan besøgende blive inspireret af tre oplægsholdere, der har den digitale førertrøje på og som taler om, hvordan digitaliseringen og den eksponentielle teknologiudvikling forandrer markedet og vilkårene så radikalt, at det i den grad udfordrer lederrollen. Tina Moe, foredragsholder og topleder fra farma- og ingeniørbranchen, vil holde oplægget 'Ledelse i en digital tid - vi skal skifte ledelsesstil til en digital og hurtig foranderlig verden'. Hertil vil Anders Hvid, stifter af Dare Disrupt og medforfatter af 'Face the Future', tale ud fra temaet 'Forstå fremtiden - få styr på teknologien eller bliv forstyrret', mens Erick Thürmer, direktør i Thürmer Tools, vil tale om 'Transformerende ledelse fra Titanic til Amazon'.

Industri 4.0, Future Tech og mere end 180 udstillere
De besøgende kan også hente ny viden på en række højteknologiske konferencer på årets Automatik-messe. Her er emner som Industri 4.0, robotter i produktionen, kunstig intelligens, maskinsikkerhed og Future Techs i højsædet. De besøgende får dog også rig mulighed for at hente masser af viden om produktnyheder og automationsløsninger på Automatik-messen, der med mere end 180 udstillere fra automations- og robotbranchen har været udsolgt i flere måneder.

FAKTA
Automatik 2018 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med BITVA - Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation, DIRA - Dansk Robot Netværk og VELTEK, Foreningen af Fabrikanter, Grossister og Importører i El-branchen. Brancheforeningernes mediepartner: Automatik & Proces.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Automatik

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
Automatik

Send til en kollega

0.074