23948sdkhjf

Bliv din virksomheds produktivitetsagent

| Medlemsnyhed | Indrykket af Industrisamarbejdet - En del af DI

Bliv den nøgleperson, der fremadrettet har fokus på at skabe bedre resultater i virksomheden – både i administrative og fremstillingsmæssige processer.

Brænder du for at forbedre produktiviteten i din virksomhed? 

Ønsker du værktøjer og metoder, der kan skabe bedre produktivitet og lønsomhed? Så er dette kursus for dig. Vi arbejder med de elementer, der skal til, så du kan sætte skub i din produktivitetsudvikling fremadrettet.

Tilmeld dig produktivitetsagenten her

Industrisamarbejdet mellem IAK og Fremstillingsindustrien udbyder i samarbejde med rådgivningsfirmaet 2Management et 3 dages kursus i produktivitetsudvikling. Vi giver dig en række værktøjer, som du kan tage med hjem og anvende i udviklingen af virksomhedens produktivitet. Kurset fokuserer på at forbedre både administrative og fremstillingsmæssige processer og kræver ingen forudsætninger, ud over at du har lyst til og mulighed for at påvirke produktivitetsudviklingen i din virksomhed.

Vi tager udgangspunkt i din aktuelle situation og virksomhed samt arbejder caseorienteret, konkret og praktisk. Du får både nye værktøjer og ny inspiration og vil sammen med ligesindede gennem sparring og undervisning blive godt "klædt på" til at blive din virksomheds fremtidige produktivitetsagent. Gå derfor ikke glip af denne spændende mulighed for at gøre en forskel og sætte produktivitetsudvikling på dagsordenen.

Modul 1 - Sådan spotter du potentialet
Indledningsvis kigger vi på behovet for produktivitetsudvikling, og hvorfor dette område er så afgørende både set i et samfunds- som i et virksomhedsperspektiv. Herefter kigger vi på dine nøgleprocesser og din evne til at skabe værdi gennem disse. Ved hjælp af enkle værktøjer skaber vi et overblik over det potentiale, som ligger gemt her. Slutteligt identificerer vi de indsatser, som giver den bedste effekt at gennemføre i forhold til potentialet.

Modul 2 - Sådan skaber du flow i processerne
Vi zoomer ind på de konkrete arbejdsgange eller materialeflows og kigger på de problemer, som knytter sig dertil. Vi arbejder efter en anerkendt forbedringsskabelon som rammen for arbejdet og kombinerer den med effektfulde produktivitetsværktøjer. På den måde ender vi op med en realistisk handlingsplan for et interessant område i din virksomhed.

Modul 3 - Sådan implementerer du forbedringer
Med udgangspunkt i handlingsplanen arbejder vi med den proces og de elementer, som skal gennemføres for at få succes med planen. Vi kigger på organisering af forbedringsarbejdet, målsætning og synliggørelse, ansvarsdeling, tidsanvendelse, fokusindsatser samt resultat- og fastholdelsesaktiviteter. Du vil herefter være parat til at implementere resultaterne, når du kommer hjem til din virksomhed.

Tid og sted:

Modul 1: 5. september 2018
Modul 2: 9. oktober 2018
Modul 3: 7. november 2018

Alle dage fra kl. 9.00 - 16.00

Sted: DI's konferencecenter Gl. Vindinge Gl. Vindingevej 17A 5800 Nyborg

Pris: Kursusprisen er kr. 6.500,- (ekskl. moms) - efter fradrag af foreningstilskud er prisen kr. 3.250,-. Prisen er inkl. kursuspakken og forplejning.

(Kurset er for medlemmer af enten Fremstillingsindustrien eller IAK)

TILMELD DIG PRODUKTIVITETSKURSET HER

 

  


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Industrisamarbejdet - En del af DI

H.C Andersen Boulevard 18
1787 København V
Danmark
Industrisamarbejdet - En del af DI

Send til en kollega

0.075