23948sdkhjf

Emballagegruppen udstiller permanent i Food Innovation House i Vejle

| Medlemsnyhed | Indrykket af Emballagegruppen A/S

Når du træder ind af døren hos Food Innovation House fanger dit blik straks Emballagegruppens permanente udstilling, hvor emballagevirksomhedens mange kompetencer vises frem for husets gæster og besøgende.

Emballagegruppen producerer en bred vifte af emballager til fødevareindustrien, noonfood, pharma samt bakker til frugt og grønt, som nu kan ses og opleves i virksomhedens permanente udstilling, der starter lige inden for døren i Food Innovation House. Food Innovation House er et moderne kontorhus, med et dynamisk og åbent miljø, hvor innovation, netværk og forretningsudvikling kan udvikles på tværs af virksomheder, der alle har en tilknytning til fødevarebranchen.

Emballagegruppen udstiller sammen med Etiketvirksomheden Dan Labels, der begge er ejet af Good Food Group. I Udstillingen kan man opleve tryksager, kartonemballager, miljørigtige og genanvendelige formpressede kartonbakker til fødevareindustrien, rejste kartonbakker til frugt og grønt, etiketter til emballager samt folier til direkte fødevarekontakt.

Udstillingen viser den alsidighed Emballagegruppen har, og man kan bl.a. se eksempler på embossing, emballager med udstanset ruder med kig til produktet, coldfoil folieeffekter, mat lak og UV lak.

Udstillingen starter ved hovedindgangen, hvor emballageløsninger pryder udstillingsmontrens 22 rum. Emballagegruppen har også sit eget udstillingslokale, hvor man kan opleve et spændende og bredt udvalg af deres forskellige emballageløsninger. Her kan man også opleve et udpluk af deres tryksager, som emballagevirksomheden selv trykker og færdiggør i virksomhedens bogbinderi. Udstillingen vil blive opdateret løbende, i takt med at der udvikles nye flotte emballageløsninger.       


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Emballagegruppen A/S

Englandsvej 12
7100 Vejle
Danmark
Emballagegruppen A/S

Send til en kollega

0.071