Der er knap 60.000 almene boliger i København, men med lange ventelister og en nettotilflytning på over 1.000 indbyggere pr. måned kan antallet ikke leve op til efterspørgslen. 

Der skal bygges i alt 8.200 almene boliger i København frem mod 2025 og de nye planlovsregler giver mulighed for, at 25 procent af boliger i de nye byudviklingsområder bliver almene boliger. Derfor bygges der nu alment overalt i de nye byområder som Nordhavn, Sydhavnen og Ørestad. Den nye tendens er, at de almene boligselskaber og private bygherrer samarbejder omkring konkrete projekter og udvikler hele byområder, hvor de private aktører kan bidrage med andre kompetencer og sørge for mere mangfoldighed i den sociale sammensætning af beboere.
 
Den almene boligsektor udgør omkring 20 procent af den danske boligmasse, og særligt den store boligmasse af alment boligbyggeri fra 1940’erne og 1950’erne står i dag over for omfattende renoveringer og fremtidssikring i form af bl.a. byggetekniske tiltag som lejlighedssammenlægninger, øget tilgængelighed, energiforbedringer og gentænkning af udearealer. Udgifterne til fremtidssikring skønnes at løbe op i 169,2 milliarder kr. ifølge Landsbyggefonden.
 
En analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut af renoveringsprojekter viser, at de almene boligbebyggelser bliver væsentligt mere attraktive, får en mere blandet beboersammensætning og bliver løftet socialt efter en renovering. 

I marts 2018 kom regeringen med sin såkaldte ’ghettoplan’, der skal styrke denne tendens. I programmet lægger regeringen op til "gennemgribende fysiske forandringer af ghettoområderne" og har sat 12 milliarder kr. af ud af den samlede ramme på 21 milliarder kr. Pengene skal bruges til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i 2019-2026. 

For yderlig information om kurset og tilmelding klik her