Ajos vokser efter stærk vækststrategi

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Vækst behøver ikke alene være et resultat af gunstige konjunkturer og held. Ajos har gennemført bevidst vækststrategi, og nu kommer væksten.

Ajos satte sig for et par år siden for, at afdelingen for skure og pavilloner skulle vokse. Ledelsen troede på mulighederne i branchen, og der blev allerede den gang fokuseret strategisk på nogle nøglekunder, som siden er kommet i hus.

- Vi har gennem de seneste par år gjort en stor indsats blandt andet i form af introduktion af digitale styringsværktøjer for at give medarbejderne både de kompetencer og de redskaber, som de har behov for, så de har kunnet gøre Ajos til en førende virksomhed inden for skure og pavilloner, siger afdelingschef for skure, modul og pavillon, Henrik Clausen, Ajos.

Strategien har båret frugt, idet hele afdelingen har oplevet en kolossal vækst i omsætningen. Afdelingen for skure har præsteret en tocifret procentvækst om året de seneste to år, mens væksten i pavillonafdelingen skal måles i flere hundrede procent.

- Den enormt flotte vækst i omsætningen har betydet, at afdelingen for skure og pavilloner det seneste år har rekrutteret en lang række kvalificerede medarbejdere til begge forretningsområder. Der er ansat kompetente kollegaer inden for alle funktioner, fx udekørende montører, produktionsfolk på pladserne til ombygning af modulerne, projektledere og administrationen er generelt blevet styrket, så vi er gearet til at understøtte den professionelle udlejningsforretning, siger Henrik Clausen.

Heldigvis er Ajos i dag en virksomhed, der har et godt image som arbejdsplads og er et attraktivt sted at blive ansat. Det betyder meget i en tid, hvor det ellers kan være svært at tiltrække kvalificerede medarbejdere.

- En vigtig årsag til succesen er netop vores medarbejdere. Vi er i fællesskab dygtige til at finde et velegnet design sammen med kunden, vi projekterer grundigt, vi har en hurtig og professionel montage, og vi kan køre drift og vedligeholdelse på et højt plan. I alle led er vi meget fleksible, siger Henrik Clausen.

- Dertil kommer, at vi inden for både skure og pavilloner er gode til at tilpasse løsningerne. Skure har først og fremmest stor succes på store københavnske byggepladser, hvor vi opbygger sammenhængende løsninger. Byggearbejderne efterspørger skurløsninger, hvor de kan spise i en kantine og have særskilte bad og omklædningsrum og i det helt taget et højere niveau end den traditionelle skurløsning.

- Inden for pavilloner er det især daginstitutioner, der rykker. Vi har ni standardpavilloner, som vi kan bygge en løsning op over, men alligevel tilpasser vi næsten altid det færdige resultat til kundens ønsker. Standardløsningerne er med aircondition, gulvvarme og solafskærmning, så det er som udgangspunkt byggeri på et højt niveau, siger Henrik Clausen.

Administrerende direktør Ole Wamsler har brugt et par år på at indføre digitalisering og i det hele taget gøre Ajos mere dynamisk.

- Det er rart, at medarbejderne nu føler, at det giver resultat ude hos kunderne, som er dem der i sidste ende skal mærke, at vi er blevet en bedre samarbejdspartner. Hele organisationen er blevet mere salgsorienteret på en moderne måde, hvor vi vender os mod kunderne og leverer de løsninger, som de efterspørger. Mange taler om kundefokus, og jeg oplever virkelig, at vi har opnået det, siger Ole Wamsler.

- Når vi eksempelvis har brugt mange kræfter på at indføre digitalisering, kan det godt lyde som en intern proces, men vi har i høj grad italesat det på den måde, at vi med digitalisering af virksomheden kan bruge flere kræfter på kunden. Være endnu mere lyttende og endnu mere fleksible.

- Vi har været gennem en stor omstillingsproces, og det er glædeligt, at den nu for alvor bærer frugt. Vi skal ikke se os selv som leverandør af hardware, men som leverandør af en færdig løsning på kundens udfordring.

- Heldigvis erkender mange i disse år, at børneinstitutioner har en vis levetid på et givent sted, og så opstår behovet på en ny lokation. Derfor giver det god mening at opføre midlertidigt byggeri, og det kan vores folk i særdeles høj kvalitet på alle parametre, siger Ole Wamsler.

Ajos har en halv snes standardskure og ni forskellige standardpavilloner. De kan bruges til de mere gængse opgaver. Standardmodulerne er med til at reducere leveringstiden.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, moduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Ajos-2017-Aaret-der-gik-2-900x600Ajos-vokser-efter-staerk-vaekststrategi-2-900x600-

Send til en kollega

0.082